Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Har haft zero-turn på el i halvanden sæson - nu skal der flere til
Tolstrup Anlæg A/S var den første virksomhed i Danmark til at få leveret en fuldelektrisk Del Morino Torino zero-turn klipper og har nu valgt at investere i yderligere seks eksemplarer.
Det sker efter halvanden sæson med klipperen, hvor den har kørt uden problemer, fremgår det af en pressemeddelelse fra Sønderup Maskinhandel A/S, som er importør af Del Morino i Danmark.
- Maskinen har bevist sit værd i praksis. Efter halvanden sæson har vi ikke haft problemer, og det har været med til at give os tryghed i forhold til at investere yderligere, siger Christoffer Lund, direktør hos Tolstrup Anlæg, i en pressemeddelelsen.
Kører en hel arbejdsdag
Virksomheden leverer grøn pleje og vintertjeneste i hele landet, og ifølge direktøren er komfort og batterilevetid blandt de største fordele ved den fuldelektriske zero-turn.

- Chaufførerne er meget glade for komforten i maskinen, og batterilevetiden er fantastisk. Den kan køre en helt arbejdsdag uden problemer, siger han.
Samtidig har samarbejdet med leverandøren, Sønderup Maskinhandel, været afgørende, lyder det fra direktøren.
- Et højt serviceniveau er vigtigt for os. Det betyder meget, at vores leverandør står inde for maskinen og kan yde professionel support.
Dermed kan Tolstrup Anlæg A/S se frem til den kommende sæson med syv fuldelektriske græsslåningsmaskiner.
- Vi har investeret i de eldrevne maskiner for at gå forrest i den grønne omstilling og tage ansvar, både for miljøet og for fremtidens løsninger, siger Christoffer Lund.
Tolstrup Anlæg A/S er en landsdækkende anlægsgartner med afdelinger i Fredericia, Aarhus, Odense og København.
