Lyt til artiklen:

Hvis øjnene svier om vinteren: Hjemmet kan være synderen

00:00
Hastighed: ???x
03:26

Abonnementsartikel

Udvid

Vintermånederne kan byde på sviende øjne, tør næse og ubehag - og for nogle bliver generne så voldsomme, at næseblod følger med.

Alligevel ved de færreste, at forklaringen kan ligge i luften derhjemme, lyder det i en pressemeddelelse fra Brunata, der arbejder med energioptimering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om vinteren kan indeklimaet nemlig blive knastørt - og det er noget, man i stigende grad oplever i moderne boliger, fortæller energi- og varmekonsulent Bo Michael Neergaard fra boligadministrationsselskabet KAB.

Et usynligt problem

KAB er et boligadministrationsselskab, som udlejer og administrerer cirka 70.000 almene og kommunale boliger i hovedstadsområdet.

Michael Bo Neergaard er varme- og energikonsulent hos KAB. Pressefoto.
Michael Bo Neergaard er varme- og energikonsulent hos KAB. Pressefoto.

- Moderne boliger holder godt på varmen, men det kan give et indeklima i ubalance med hensyn til luftfugtighed. Når vi lufter ud og bruger emhætte og ventilation, forsvinder den fugt, som ellers opstår i hverdagen, forklarer konsulenten i pressemeddelelsen.

- Det er et usynligt problem, som mange først opdager, når kroppen begynder at reagere. Men små justeringer kan ofte gøre en mærkbar forskel. Det handler først og fremmest om at finde balancen, så luften hverken bliver for tør eller for fugtig, siger han.

Måling kan være et redskab

Erfaringerne fra KAB står ikke alene. Også hos Brunata, der arbejder med indeklima i boliger i hele landet, genkender man udfordringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Morten Duelund er rådgiver hos Brunata. Pressefoto.
Morten Duelund er rådgiver hos Brunata. Pressefoto.

- Tør luft i boliger et et generelt vinterproblem, som mange først bliver opmærksomme på, når kroppen begynder at reagere, siger Morten Duelund, rådgiver hos Brunata.

- Man kan ikke se, om luften er for tør. Derfor kan måling være et vigtigt redskab til at forstå, hvad kroppen reagerer på, siger han.

Mange tror, at ubehag automatisk skyldes kulde elle træk, men i flere tilfælde handler det om luftfugtigheden, supplerer Bo Michael Neergaard KAB.

- Derfor er det vigtigt at blive opmærksom på indeklimaet. Ofte skal der ikke store ændringer til. Det handler om at finde det rigtige niveau, siger energi- og varmekonsulenten og peger på, at enklte tiltag ofte kan gøre en mærkbar forskel. De er som følger:

Mål fugtigheden i hjemmet

Et simpelt hydrometer kan give et fingerpeg om, hvor tør luften er. Luftfugtigheden bør hverken være for høj eller for lav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Luft ud

Det er vigtigt, at der fortsat luftes ud to til tre gange om dagen. Men kun i fem til 10 minutter ad gangen.

Indret med planter

Grønne planter kan bidrage til et mere behageligt indeklima og øge luftfugtigheden en smule.

Disse stueplanter gør luften renere
Se også:

Disse stueplanter gør luften renere

Tør tøj indendørs - i moderate mængder

Tøj, der tørrer indenfor, afgiver fugt til luften - men undgå at overdrive, så fugten bliver for høj.

Reagér, hvis generne fortsætter

Oplever du vedvarende ubehag, kan det være en god idé at tale med boligforeningen eller viceværten om indeklimaet.

Boligejere overraskes af skimmelsvamp - skru ikke ned for varmen
Se også:

Boligejere overraskes af skimmelsvamp - skru ikke ned for varmen