Lyt til artiklen:

Hestefolk mødes i Herning til hingstekåring - og meget mere

00:00
Hastighed: ???x
03:03

Abonnementsartikel

Udvid

Dansk Varmblod byder snart velkommen til den 46. udgave af Dansk Varmblods Hingstekåring i MCH Messecenter Herning.

Det sker fra den 4. til 8. marts, hvor knap 1000 heste og godt 60.000 tilskuere kan nyde fem dage tæt pakket med oplevelser, fremgår det af en pressemeddelelse fra Dansk Varmblod.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden 1980 har forbundet afviklet hingstekåring med meget mere i Herning, og hvert år medfølger et stort event, dybt rodfæstet i hesteverdenen.

Internationale profiler

Udover Dansk Varmblods kåring bliver også international springning og dressur afviklet. Dressurkonkurencerne bliver afviklet på tre- og femstjernet niveau.

I ECCO Five Star Dressage er en række af internationale profiler til start anført af Cathrine Laudrup-Dufour med hendes OL-partner MSJ Freestyle og Isabell Werth (GER) med Dansk Varmblods-hoppen Wendy de Fontaine - Werths OL-partner i Paris.

Derudover er der den norske OL-rytter Isabell Freese og den danskejede avlshingst Total Hope, der lige nu er nummer otte på verdensranglisten.

Store eventyrlige shows

Avl og sport bliver i høj grad knyttet sammen under arrangementet, som finder sted på tre opvisningsbaner: Jyske Bank Boxen, KRAFFT Arena M og Dansk Hesteforsikring Arena E.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er knap 90 hingste til kåring, og alt efter alder og uddannelse bliver springhingstene vist i løsspringning eller i sprining med rytter. Dressurhingstene vises løse, i longe, de fire års og ældre under rytter.

Der er særlige præsentationsklasser for kårede hingste, og så afvikles Dansk Varmblods Unghestechampionat i dressur og springning for femårige heste.

Hingstekåring samlede 60.812 gæster
Se også:

Hingstekåring samlede 60.812 gæster

Hvert år tiltrækker de to gallashows fredag og lørdag et stort publikum, som bliver underholdt i godt tre timer med musik, dans, internationale artister og ikke mindst masser af heste - i år under temaet 'Eventyr'.

Et unikt mødested

Messen Hest & Rytter er et unikt mødested for hesteinteresserede, lyder det fra Dansk Varmblod.

Med flere end 250 udstillere på tværs af fem messehaller er der masser at se - lige fra produkter til de mindste klistermærker til store, professionelle hestetransportvogne i millionklassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hest & Rytter, som finder sted hvert år, åbner tordag den 5. marts klokken 9.00.

Ny strøelse til sarte heste
Se også:

Ny strøelse til sarte heste

Dansk Varmblod gør opmærksom på, at tidsplan, masterlister og resultatliste kan findes på deres hjemmeside