Annas hjerte banker for den amerikanske miniaturehest

Året er 2005 i Texas, USA.

Her var Anna Krægpøth rejst til med sin mand og nogle venner for at besøge stutterier og se et stort show for meget små heste: den amerikanske miniature.

Der var cirka 1.200 heste med til showet, hvor de konkurrerede i et væld af discipliner - blandt andet forskellige former for spring, vognkørsel og opvisning.

- Det betog os lidt, fortæller Anna Krægpøth til Fritidsmarkedet, der sammen med sin mand endte med at købe tre miniatureheste med hjem til Danmark.

Fandt den helt rigtige

Efterfølgende gik turen til USA hvert andet år - denne gang til staten Oklahoma, hvor der lidt uden for den største by blev afholdt et endnu større show for miniatureheste - og ligesom første gang endte det med, at de købte nogle heste hjem.

- Det har vi stort set gjort hver gang, fortæller Anna Krægpøth med et grin, som fik den første hest ind i sit liv i slutningen 1970'erne efter børnenes ønske.

En lille shetlænder blev startskuddet til en søgen efter en endnu mindre hest, som havde de samme proportioner og elegante bevægelser, som en stor varmblodshest. De fandt nogle miniatureheste i Danmark, men det først efter turen til Texas, at de virkelig fandt det, de ledte efter.

Efterfølgende har de avlet sig frem til heste, der var endnu mere i tråd med det, de ønskede.

- Vi har nogle gode avlsdyr. Vi har næsten altid kunnet hævde os, når vi har været afsted til konkurrencer. Det har vi også kunnet gøre i udlandet, fortæller Anna Krægpøth, hvis vægge i køkkenet og flere andre steder netop vidner om.

Her hænger den ene roset efter den anden i række efter række fra ind- og udland, som de nu voksne børn har vundet gennem årene, efterfulgt af guld-, sølv- og bronzeudmærkelser inden for avl - blandt meget mere.

En "klassisk" amerikansk miniaturehest er cirka 86 centimeter på det højeste sted, og størrelsen større er lige under en meter cirka. Selv foretrækker hun de lidt større miniatureheste, grundet deres bevægelser, selvom interessen er større for de små.

- Vi har altid interesseret os for miniaturen for vores egen skyld og gået efter, hvad vi selv synes. Vi har haft mange gode ture. Og jeg synes stadig, det er spændende at komme ud og snakke med andre, der har samme interesse, siger Anna Krægpøth, der har stutteri Teglmosen i Kibæk syd for Herning.

Da de havde flest, havde de cirka 60 - i dag har de 23 med tre føl på vej i foråret. Med alderen er det blevet til færre heste, og i år er der heller ingen dyrskuer eller kåringer. Det betyder dog ikke, at hestene bliver sluppet helt.

For næste år har Anna Krægpøth to, der skal kåres.

- Og det er jeg selvfølgelig meget spændt på, siger hun med et stort smil.

Interessen skal være der

Ifølge Anna Krægpøth kræver det noget at have amerikansk miniature, ligesom en hvilken anden slags hest. Men er man indstillet på opgaven, er der meget at hente - især for de mindste.

Det er dog vigtigt at vide, at hestene som udgangspunkt ikke er rideheste, men derimod gode til agility, spring, vognkørsel med mere.

- Man skal sørme have interesse for det, siger hun og kommer med hendes råd til andre, der kunne være interesseret i de små heste.

- Kontakt foreningen og besøg et par steder, der har miniature og få en snak. Mød hestene, få lov til at håndtere dem lidt og gå en tur med dem, så man fornemmer lidt, hvordan de er. De har et godt sind, og de er meget samarbejdsvillige, siger Anna Krægpøth.

- Det er også en ting, jeg selv vægter højt ved dem: at de er så samarbejdsvillige. Der kan være undtagelser, men for det meste elsker de at arbejde og blive håndteret, og så får man en fortrolighed med dem og rigtig mange gode minder, siger hun.

Se også:

Det tog for lang tid at sætte hegn op - så Flemming opfandt sit eget