Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Spritny slæde står klar til første DM-træk
Lørdag den 7. marts går det løs i Messe C i Fredericia, når DTP afvikler det indendørs stævne New Holland Indoor Superpull, som også markerer første afdeling af DM, der køres over otte afdelinger i år.
- Vi laver banen 15 meter længere, så vi har 115 meter bane i år. Vi har også fået lidt mere udsugning i loftet, da det var lidt tåget til tider sidste år, siger Ole Bredahl, formand for DTP Dansk Traktorpulling.
Han glæder sig over, at der efter sidste års stævne ikke var flere klager, end at de kunne tælles på én hånd.

- Folk var begejstrede, så vi har skruet lidt på de få ting, vi kan skrue på. Vi har fået bedre tribune og siddepladser med rigtige stole istedet for bænke, fortæller han.
Stævnet markerer også det aller første stævne med DTP´s nye slæde, der er bygget hos Bauer i USA. Slæden er færddigjort i Belgien, og ankom torsdag aften.

- Den har kørt lidt testpull torsdag aften, og det gik virkelig godt. Vi kører også testpull fredag aften, og så skal den køre hele stævnet i morgen, siger Ole Bredahl, om slæden, der holdes kørende af Vesterlund Slædeteams mandskab.
Der ventes 76 traktorer til stævnet spredt ud på 10 klasser:
- Superstandard 1
- Superstandard 3
- Light modified
- Minipuller
- Heavy modified
- 3,6 farmstock
- 4,5 farmstock
- Limited Superstock
- Prostock
- Superstock
