Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Land & Fritid vil fremover udstille maskiner fra Kubota
Land & Fritid skal fremover formidle salg af Kubota-maskiner. Det er importøren Nellemann Machinery og DLG, der står bag Land & Fritid, blevet enige om.
Foreløbigt har de valgt otte fysiske butikker ud, hvor de orange maskiner vil blive udstillet.
Erik Dalsro Jørgensen, direktør for Land & Fritid, ser et stort potentiale i at tilbyde mindre Kubota-maskiner til kædens mange hobby-, fritids- og deltidslandmænd - dem, han kalder livsstilslandmænd.
Det er kunder, der ikke lever direkte af deres ejendom og jord, men som har en stor passion for dyr, planteavl og videreførelse til næste generation.
- Vi er stolte af at kunne tilbyde vores kunder endnu et stærkt værditilbud. Vi formidler salget, men det er Nellemann Machinery, som vores kunder køber maskinen hos. Det er en god aftale for alle parter, og Kubota-maskinerne passer perfekt til livsstilslandmændenes behov, siger Erik Dalsro Jørgensen i en pressemeddelelse.
Kubota Danmark, med Nellemann Machinery A/S som importør siden 2008, har i længere tid søgt en strategisk partner til netop dette segment.
- Land & Fritid er med sine 37 butikker fordelt over hele landet og er med et stærkt kendskab til målgruppen den ideelle samarbejdspartner. Sammen kan vi skabe en unik platform for Kubota-maskiner til livsstilslandmænd, udtaler Kristian Refnov, direktør for Nellemann Machinery.
I første fase udvælges otte Land & Fritid-butikker, hvor Kubotas produktportefølje vil blive fysisk udstillet. Samtidig understøttes samarbejdet af Kubota's landsdækkende servicenetværk med egne servicebiler, hvilket sikrer kunderne høj tilgængelighed og tryghed.
