Lyt til artiklen:

Små ændringer i hverdagen kan forebygge mange hesteskader

00:00
Hastighed: ???x
03:52

Abonnementsartikel

Udvid

Der hersker stadig en udbredt forestilling om, at god hestevelfærd kræver store investeringer eller gennemgribende ændringer i hverdagen.

I praksis viser både erfaring og forskning, at det ofte er små, konsekvente justeringer i rutiner, fodring og træning - og opmærksomhed på tidlige signaler - der kan gøre den største forskel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hver dag møder vi hesteeejere i vores skadebehandling og dyrlægerådning, og her ser vi et tydeligt mønster: Flere skader og sygdomme kunne ofte være forebygget med relativt enkle tiltag i hverdagen, siger Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring, i en pressemeddelelse fra selskabet.

- Ikke fordi ejere ikke vil deres heste det bedste, men fordi der stadig er områder, hvor viden mangler, og hvor det kan være svært at vide, hvad der reelt gør en forskel, siger direktøren, der vurderer, at det sjældent handler om manglende omsorg.

Hun forklarer, at eksperter peger på, at udfordringerne ofte opstår i gråzoner, hvor viden mangler, eller hvor det kan være svært at gennemskue, hvilket valg der reelt har betydning for hestens fysiske og mentale trivsel.

Tre hyppige udfordringer

I marts markerer Agria Dyreforsikring Hestens måned; en kampagne netop med fokus på at dele viden, konkrete forebyggelsesråd og anbefalinger fra dyrlæger og eksperter.

Målet er at styrke hesteejernes forståelse og give redskaber, der kan bruges i hverdagen - uanset erfaring og ambitionsniveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den forbindelse fremhæver dyreforsikringsselskabet tre af de mest almindelige problemstillinger, selskabet ser hos danske heste: mavesår, halthed og kolik.

Det er ikke for at reducere hestevelfærd til diagnoser, men fordi netop disse lidelser ofte er tæt forbundet med hestens daglige management, lyder det fra Agria.

Mavesår

En udbredt, men ofte overset, lidelse er mavesår. Lidelsen kan blandt andet være forbundet med stress, lange perioder uden grovfoder og manglende mulighed for at udforlde naturlig adfærd.

Eksperter peger på, at små ændringer som mere kontinuerlig fodring, større forudsigelighed i hverdagen og rolige rammer kan have stor betydning for både trivsel og mavesundhed.

Halthed

En af de hyppigste årsager til smerte og nedsat livskvalitet hos heste er halthed. Gentagne belastninger, ensidig træning og manglende variation øger risikoen for skader i led, sener og muskler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erfaring og forskning viser, at variation i træningen, grund opvarmning og fokus på balance og styrke kan forebygge mange problemer.

Derfor arbejder Agria aktisk med initiativer som #StotHalthed, der har til formål at dele viden og øvelser, som understøtter et sundt bevægeapperat.

Halthed koster mange dyrlægebesøg
Se også:

Halthed koster mange dyrlægebesøg

Kolik

Der er ikke tale om en sygdom, men derimod er kolik et symptom på, at noget er galt med fordøjelsen. Også her spiller de daglige rutiner en afgørende rolle.

Gradvide foderskift, adgang til friskt vand, tilstrækkelig bevægelse og stabile rammer kan reducere risikoen markant. Tidlig reaktion på ændringer i adfærd er afgørende for både prognose og hestens velfærd.

Undgå mavesmerter hos dit nyfødte føl
Se også:

Undgå mavesmerter hos dit nyfødte føl

Et fælles ansvar

Agria Dyreforsikring opfordrer til dialog og faglig nysgerrighed både blandt nye såvel som garvede hesteejere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fokus på hestevelfærd handler ikke om at pege fingre, tværtimod ønsker vi at bidrage til en kultur, hvor det er legitimt at stille spørgsmål, dele erfaringer og tale åbent om, hvordan vi kan gøre det bedre for vores heste, siger Tine Stabell.

- For mange heste er vejen til bedre trivsel kortere, end ejeren måske tror - og ofte begynder den med små valg i stalden og hverdagen, siger hun.

Hjælp din hest godt ind i foråret
Se også:

Hjælp din hest godt ind i foråret