Lyt til artiklen:

Ny batteri-saks gør beskæring hurtigere og klarer kraftige grene

00:00
Hastighed: ???x
02:41

Abonnementsartikel

Udvid

Med høj klippekapacitet, hurtig lukkebevægelse, gennemtænkt ergonomi og lav vægt er beskæresaksen ASA 140 udviklet til effektiv og prævis beskæring gennem lange arbejdsdage.

Den batteridrevne beskærersaks fra Stihl er udviklet til beskæring af buske, træer, frugttræer og vinstokke og klarer grendiametre på op til 45 millimeter, lyder det fra producenten i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den kraftige EC-motor - kombineret med en robust drivlinje - sikrer høj ydeevne. Det gælder også ved arbejde med kraftigere grene, samtidig med at rene snit reducerer risikoen for infektioner og plantesygdomme.

To bladåbninger

Beskæresaksen er udstyret med et såkaldt progressivt snit, der gør at blandets bevægelse følger fingertrykket på betjeningsgrebet. Det giver ifølge producenten maksimal kontrol og meget præcise snit.

Brugeren kan desuden vælge mellem to bladåbninger - tilpasset grenes diameter - hvilket ifølge Stihl øger både arbejdshastighed og effektivitet.

Beskæresaksen kan også arbejde i regnvejr. Foto: Stihl.
Beskæresaksen kan også arbejde i regnvejr. Foto: Stihl.

- ASA 140 er udviklet til professionelle brugere, der stiller høje krav til både kapacitet og præcision, siger Clara Bergström, Product Manager Pro hos Stihl i Norden, i pressemeddelelsen.

- Med den progressive skærefunktion får brugeren fuld kontrol i hvert snit, samtidig med at den høje klippehastighed sikrer et godt arbejdsflow - også ved mere omfattende beskæringsopgaver, siger Clara Bergström.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Display giver overblik

Det integrerede OLED-display viser tydeligt antal klip, valgt bladåbning, og hvornår vedligeholdelse er nødvendig.

Den batteridrevne beskæresaks bliver drevet af Stihls AP-system og tilbyder ifølge producenten lang driftstid, hvilket gør det muligt at arbejde hele dagen med den rette batterikombination.

Sådan vælger du den rigtige sværdlængde
Se også:

Sådan vælger du den rigtige sværdlængde

ASA 140 bliver leveret med et komplet bæresystem - herunder batteritaske og hylster - hvor batteriet bæres på ryggen for optimal vægtfordeling og reduceret belastning.

Beskæresaksen er desuden IPX4-klassificeret, så arbejdet kan fortsætte - også i regnvejr, gør Stihl opmærksom på.