Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Europæisk producent klar med ny serie af elektriske havetraktorer
Stiga er nu klar med næste generation af 100 procent elektriske havetraktorer, udstyret med det modulære ePower Pro-batteri.
Det meddeler den europæiske producent af havemaskiner- og udstyr i en pressemeddelelse.
Modellerne i den nye serie varierer i klippebredde, kapacitet og udkastløsninger, fra opsamling til sideudkast. Derudover er alle havetraktorerne udstyret med et avanceret klippesystem, som sikrer et konsekvent rent snit.

God klippekomfort
De elektriske knivmotorer leverer ifølge producenten stabil hastighed og optimal ydeevne. Det gælder også under de mest krævende forhold, lyder det.
Med direkte kraftoverførsel er responsen øjeblikkelig og giver en jævn, støjsvag drift og god klippekomfort.

Derudover er de nye havetraktorer udstyret med Quick Reverse Cut-systemet, som gør det muligt at holde knivene aktive i bakgear.
Denne funktion bliver aktiveret med et enkelt klik, hvilket gør manøvrereing lettere - også på trange områder - med et markant reduceret støj- og vibrationsniuveau.
Opstart sker øjeblikkeligt, og alle funktioner bliver styret let via det integrerede instrumentpanel. One-pedal-køresystemet gør det nemt at køre frem og tilbage og giver fuld kontrol i enhver situation.
Klipningen kan blive optimeret yderligere ved at forbinde maskinen til STIGA-GO-appen, som tilbyder personlig rådgivning via et virtuelt instrumentpanel.

Nem opbevaring
Inden i de nye elektriske havetraktorer ligger 40 Ah (56V - 2.016 Wh) Stiga ePower Pro-batterisystemet, udviklet af Stiga til at levere kraft, længere driftstid og modulær funktionalitet til håndtering af store, private haver og professionel udendørs vedligeholdelse.
Et enkelt batteri kan dække op til 7.500 kvadratmeter have. Det er også muligt at tilføje et andet batteri, som udvider rækkevidden op til 15.000 kvadratmeter, oplyser Stiga.

Den modulære batterikonstruktion gør det ifølge producenten nemt at opbevare og lade batterierne hvor som helst - også om vinteren.
Havetraktorernes design har også fået et løft med sorte detaljer og et redesignet frontgitter, der giver et mere markant udtryk.
Desuden har traktorerne fået forbedrede LED-lygter for bedre sigtbarhed, og under motorhjelmen er der et indbygget opbevaringsrum, som giver en praktisk støvtæt plads til oplader og tilbehør.

