Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Pindsvin kan høre ultralyd - og det har givet forskere en idé
Et nyt studie fra Statens Naturhistoriske Museum viser for første gang, at europæiske pindsvin, som er i tilbagegang, kan høre ultralyd.
Det er viden, der kan bruges til at holde dem i live, fremgår det af en pressemeddelelse fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet.
For resultaterne har givet forskerne bag projektet en idé: at udvikle specialdesignede lydafskrækkere, der potentielt kan reducere antallet af pindsvin, der dør i trafikken.
- Jeg er henrykt! Vores resultater muliggør potentielt, at vi kan udvikle lydafskrækkere, der er målrettet pindsvin og ikke generer bilisterne og deres kæledyr, siger adjunkt ved Statens Naturhistoriske Museum, Sophie Lund Rasmussen, som står i spidsen for projektet.
- Tænk, hvis det bruges til at holde pindsvinene væk fra bilerne og andre potentielle farer såsom robotplæneklippere og kanttrimmere, siger forskningslederen, der stod bag den rapport, der sidste år førte til, at det europæiske pindsvin blev klassificeret som "næsten truet" på IUCNs europæiske rødliste.
Pindsvin dør i trafikken
Op til ét ud af tre pindsvin bliver hvert år dræbt i trafikken, anslås det, og deraf udgør påkørsler fra biler en væsentlig årsag til pindsvinedødeligeheden. Dermed er der en grund til, at forskerne vender blikket mod trafikken.
- Der er stadig lang vej endnu - vi skal have undersøgt hvilke lyde, der i så fald skræmmer pindsvin, og om de kan afholde pindsvinene fra at gå ud foran bilerne, siger Sophie Lund Rasmussen.
- Det kræver et større forskningsprojekt, og det er her, bilindustrien kommer ind i billedet, siger hun.
Kan gøre en reel forskel
Hun håber, at de senest offentliggjorte resultater i udgivelsen 'Biology Letters' kun er begyndelsen.
- Næste skridt er at undersøge, hvordan pindsvin reagerer på ultralyd. Hvis lydene kan holde dem væk fra biler, kan det gøre en reel forskel for pindsvinenes overlevelse, siger hun.
- Jeg håber, bilindustrien vil støtte forskningen, så vi sammen kan udvikle effektive lydafskrækkere og samtidig øge trafiksikkerheden. Det er forskning i øjenhøjde.
Medforfatter Aage Kristian Olsen Alstrup fra Aarhus Universitet udtaler:
- Det er interessant på denne måde at få kortlagt den basale biologi omkring pindsvinets hørelse - som så ofte før leder denne slags forskning til potentielt helt nye muligheder for at iværkstætte tiltag, der på sigt kan være med til at beskytte pindsvin i forhold til såvel biler som robotplæneklippere.
Sådan gjorde de
Studiet, der beskriver det europæiske pindsvins hørelse og øreanatomi, har foruden specialister fra Aarhus Universitet også deltagelse af specialister fra City Dyreklinik, Oxford Universitet, Aarhus Universitetshospital og Syddansk Universitet.
Med Sophie Lund Rasmussen i spidsen kortlagde det internationale forskerhold pindsvinets øreanatomi ved hjælp af højopløselige mikro-CT-scanninger af et dødt pindsvin.
Scanningerne afslørede små, tætte mellemøreknogler, en let stigbøjle og en kompakt snegl - anatomiske træk, der er kendetegnende for dyr, som kan høre ultralyd.
For at bekræfte dette målte forskerne det auditive hjernestammerespons hos levende pindsvin, der var klar til at blive genudsat i naturen efter at have været i pleje.
Resultaterne viste, at pindsvin reagerer på lyd mellem 4 og 85 kHz, med størst følsomhed omkring 40 kHz. Pindsvin kan altså høre lyde inden for ultralydsspektret.
Fundene åbner for udvikling af lydafskrækkere, som kan høres af pindsvin, men ikke af mennesker eller kæledyr.
