Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Græsbetvingere til store plæner klipper endnu smartere og uden antenne
Er græsplænen en større en af slagsen - på størrelse med en mindre park eller næsten en fodboldbane, er Sunseeker Elites nye generation af robotplæneklippere - X7 Gen 2 og X7 Plus Gen 2 - skabt til opgaven.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Texas, som er distributør af Sunseeker Elite i Danmark.
X7 Gen 2 klipper græsplæner på op til 3.000 kvadratmeter, mens X7 Plus Gen 2 klarer helt op til 6.000 kvadratmeter.
Begge modeller er kabelfrie robotplæneklippere med GPS og leverer en endnu mere præcis og intelligent klipning med den nye AONavi 2.0-tekonologi, der kombinerer nRTK og VSLAM 2.0.
Resultatet er en mere stabil og centimeterpræcis positionering - uden behov for ekstern antennestation, lyder det fra distributøren.
4G-modul inkluderet
Den opgraderede Vision AI 2.0-teknologi i robotterne sikrer ifølge Texas en endnu bedre forhindringsundgåelse døgnet rundt.

Begge modeller har et 4G-modul inkluderet som standard (to år gratis), så brugeren altid har forbindelse til robotten.
Med dette 4G-modul følger også tyverisikring og fuld kontrol via appen - uanset hvor brugeren befinder sig.
Klipper i al slags terræn
Med et lydniveau på maks. 60 dB arbejder X7 Gen 2 og X7 Plus Gen 2 døgnet rundt - og med Full Scenario Navigation og Night Operation kan de klippe både dag og nat med samme præcision.
Samtidig er Gen 2-modeller bygget til at køre i krævende terræn.
ATC-systemet har træk på alle tre hjul (AWD), affjedring på forhjulene og styremotor bagerst, så robotterne klarer hældninger på op til 70 procent/35 grader. Også de terrængående hjul sikrer optimalt greb på ujævne og knoldede plæner.

De har et dobbeltklippesystem med to klippediske med seks knive pr. disk og en samlet klippebredde på 35 centimeter. Klippehøjden justeres elektrisk i appen fra 20 millimeter til 100 millimeter.
Dermed er det nemt at vælge mellem en kort, skarp finish eller en højere og mere naturlig plæne.
Det intuitive LCD-display på robotten gør, at det også er muligt at betjene dem direkte på maskinen. Ellers giver appen fuld kontrol over maskinen, når de med deres store 10 Ah batteri effektivt og gnidningsfrit kører ud på den ene lange arbejdsdag efter den anden.
