Lyt til artiklen:

Få greenkeeperen Michaels bedste tips til græsplænen - hele sæsonen

00:00
Hastighed: ???x
04:03

Abonnementsartikel

Når først græsplænen begynder at røre på sig, skal græsset plejes for at få det flot og tæt.

- Lige nu er det den gode grundbygning, man skal lave for at få sin græsplæne i gang, så man kan have en flot græsplæne hen over sommeren, siger Michael Jepsen til Fritidsmarkedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammen med Danny Skytte og han indehaver af DM Greenkeeping, som udfører professionel græspleje til private i hele landet og har tilsammen mere end 20 års erfaring med det.

Greenkeeperen giver her sine bedste tips til græsplænen - hele sæsonen.

Forår

En kold vinter har det med at efterlade sine spor på græsplænen; vildfarne grene, pinde og ikke mindst blade. Det kan også være, der er kommet et solidt tæppe af mos på plænen.

- Det, man skal gøre til at starte med, er at rydde op. Få fjernet blade fra græsplænen, så plænen kan få noget luft ned til græsset og rødder. Så skal vi have fjernet småpindene for så småt at gøre klar til at klippe græsplænen, siger Michael Jepsen.

Når først græsset begynder at vokse, så ryd op i haven som det første. Foto: Tina Moesgaard.
Når først græsset begynder at vokse, så ryd op i haven som det første. Foto: Tina Moesgaard.

Samtidig kan det også være nødvendigt at finde græsfrøene frem og efterså de bare pletter på plænen, der måtte være kommet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når en græsplæne har været igennem vinteren, kan den have været ude for udfordringer med skygge, blade - det kan være alt muligt, der gør, at der er kommet bare pletter, siger han og fortsætter:

- Her er det vigtigt, man får revet let op i græsset, i de døde områder eller de bare pletter, får smidt lidt græsfrø på og får det revet igen, så græsfrøene kan sætte rod, så man får lukket områderne til.

Har græsplænen bare pletter, så efterså dem. Foto: Tina Moesgaard.
Har græsplænen bare pletter, så efterså dem. Foto: Tina Moesgaard.

Er oprydningsarbejdet klaret, så grib gødningen som det næste. Men vær opmærksom på, at der er forskel på gødning.

- Når man opstarter i marts/april, er det vigtigt, man kører med en Cold gødning, som er en NPK-gødning med et højt kvælstofindhold. Det er en mineralsk gødning, som allerede virker ved syv grader jordtemperatur, siger greenkeeperen.

- Når man fordeler gødningen ud på plænen, er den med til at kvæle nogle af de her mosområder, der er kommet hen over vinteren. Det høje kvælstofindhold gør, at der virkelig kommer vækst i græsset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gødningen er med til at kvæle mosset, som er kommet over vinteren. Foto: Tina Moesgaard.
Gødningen er med til at kvæle mosset, som er kommet over vinteren. Foto: Tina Moesgaard.

Efter den første gødning er givet i marts, er det ved at være tid til at klippe græsset i april.

- Her er det vigtigt, man kører med en højere klippehøjde. Græsset er lige kommet ud af dvale, og det er lige kommet i gang med væksten. Så vi skal have en stille og rolig start. Man skal starte lidt højere med klipningen, så gror græsset hen over mosset, siger Michael Jepsen.

Cold gødningen virker i cirka to måneder, gør greenkeeperen fra DM Greenkeeping opmærksom på.

Cold gødning virker ved syv grader jordtemperatur. Foto: Tina Moesgaard.
Cold gødning virker ved syv grader jordtemperatur. Foto: Tina Moesgaard.

I forårets sidste måned er temperaturerne typisk tocifrede, og det er derfor på tide at skifte til en anden type gødning.

- Når man så kommer hen til maj, juni, juli, begynder man at gå over i de organiske gødninger, som er bygget op fra enten planter eller dyr og virker ved 15 grader. Orme og bakterier kan spise det her organiske materiale, så skider de det ud igen, og så kan græsrødderne stille og roligt optage det organiske materiale, siger greenkeeperen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Organisk gødning giver også en mere lækker og grøn farve til græsplænen, så på den her måde holder man den stabil hen over sommeren, tilføjer han.

Det er også i maj, at klippehøjden med fordel kan sænkes.

- Når man har givet grundtingene i marts og april, så græsplænen kommer i god form, kan man begynde at klippe græsset ned, siger Michael Jepsen.

Sommer og efterår

Har græsplænen fået organisk gødning, kan det være, at der er et par enkelte småpletter hen over sommeren - disse kan eftersås løbende.

Det er vigtigt med en lidt højere klippehøjde i starten af foråret. Foto: Tina Moesgaard.
Det er vigtigt med en lidt højere klippehøjde i starten af foråret. Foto: Tina Moesgaard.

- Når græsset har været igennem en god sommer, fået masser af gødning, og man har fået et flot resultat, begynder man at hæve klippehøjden i september, oktober for at styrke plænen op til vinter, siger greenkeeperen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I efteråret er det også vigtigt at fjerne blade for plænen løbende, så græsset fortsat kan få lys.

- Til efterårssæsonen er det en god idé at give kaliumgødning. Kalium styrker græsset til at gå ind i en vinterperiode. For når jordtemperaturen når under syv grader igen, stopper væksten. Men det her giver god struktur til græsset, så det kan styrke sig hen over vinteren og blive klar til at gå i dvale, siger Michael Jepsen.

Se greenkeeperens tips til græsplænen til den første del af sæsonen i videoen øverst i artiklen.