Lyt til artiklen:

Plantning af elefantgræs: En guide til at komme i gang

00:00
Hastighed: ???x
03:34

Abonnementsartikel

Elefantgræs tårner sig op tre til fire meter, når det er fuldt udvokset og kan blandt andet bruges som biobrændsel, når først det er høstet. Det tager omtrent to år for planten at nå sit fulde potentiale og derefter er der udbytte til de næste 20-30 år.

Det er nemt at plante, holde og høste, fortæller Allan Aabling, som plantede elefantgræs for første gang i 2015 for at blive selvforsynende med biobrændsel på en bæredygtig måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det lykkedes, og nu vejleder han andre interesserede i at komme i gang med den hurtigt voksende plante.

Fritidslandmanden kommer her med sin guide til at komme i gang med elefantgræs.

Begynd med 1,5 hektar

Da Allan Aabling plantede elefantgræs for første gang, var det med stiklinger hentet fra en tysk landmand. Elefantgræs er mere udbredt i Tyskland, hvorfor den danske landmand søgte dertil for at blive klogere på planten.

Allan fyrer med elefantgræs i pillefyret - og det virker
Se også:

Allan fyrer med elefantgræs i pillefyret - og det virker

Her blev han anbefalet at begynde med 1,5 hektar, og det er også det, Allan Aabling anbefaler andre at gøre, hvis de vil i gang med planten.

Ejendommen på 320 kvadratmeter får varme fra markens planter. Foto: Tina Moesgaard.
Ejendommen på 320 kvadratmeter får varme fra markens planter. Foto: Tina Moesgaard.

- Hvis man vil bruge elefantgræs som biobrændsel, er det fint, hvis man har et areal på cirka 1,5 hektar, hvor man så planter elefantgræs. Så vil man i hvert fald være selvforsynende med biobrændsel, siger Allan Aabling til Fritidsmarkedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kræver ikke så meget, andet end at man har en agerjord, hvor man får jorden godt pløjet og planeret. Så lejer/låner man en sættemaskine, for eksempel en man planter juletræer med. Den kan man fint bruge til sådan noget, så det behøver ikke at være mere fancy, siger han.

Her ses Allan Aablings selvbyggede plantemaskine til elefantgræs. Foto: Tina Moesgaard.
Her ses Allan Aablings selvbyggede plantemaskine til elefantgræs. Foto: Tina Moesgaard.

Hold dem rene

Det er typisk i maj, hvor jorden er fuldstændig frostfri, at elefantgræsstiklingerne skal i jorden.

- Her skal man huske, at når man planter dem, skal de otte til ti centimeter i jorden, uanset hvordan de vender og drejer. Når man har gjort det, tromler man jorden igen, og så har man faktisk klaret det, siger Allan Aabling.

- Hvis man vil gøre det på den økologiske måde, kan man strigle det med en ukrudtsstrigle. Det kan man gøre fra anden uge, man har plantet dem, og sæsonen igennem, tilføjer landmanden, der selv er økolog.

Når først planten er nogle år gammel, er det begrænset med ukrudt. Foto: Tina Moesgaard.
Når først planten er nogle år gammel, er det begrænset med ukrudt. Foto: Tina Moesgaard.

Ukrudtsstriglen er nemlig en nem måde at holde elefantgræs rent på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det vigtigste med elefantgræs er, at græsserne bliver holdt rene de første to år, og så skal man ikke tænke på det mere. Så er det eneste man skal tænke på, at man skal høste i april hvert år på dage med godt vejr, siger Allan Aabling og tilføjer, at græsset ikke kræver gødning.

Det generer det af sig selv.

Forskel på udbytte

Allan Aablings ejendom ligger nær Skærbæk og dermed er de sandede marker vant til blæst og fugt fra havet, der kun ligger en håndfuld kilometer derfra. Alligevel klarer elefantgræsset sig fint, fortæller han - også efter en kold og snefyldt vinter.

Special-fyr til elefantgræs giver varme fra egne marker
Se også:

Special-fyr til elefantgræs giver varme fra egne marker

- På de sandede jorde, jeg har, regner jeg med otte til 10 tons pr. hektar færdigvare. Men på de bedre jorde nede i Tyskland, hvor vi har stiklingerne fra, regner de med 15-17 tons pr. hektar. De har også flere solskinstimer og fastlandsklima, siger han med et smil og tilføjer:

- Kommer man over på østkysten i Danmark, tror jeg, at udbyttet er lidt større end her. De har lidt bedre jorde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landmanden sælger blandt andet det ekstra elefantgræs som strøelse. Foto: Tina Moesgaard.
Landmanden sælger blandt andet det ekstra elefantgræs som strøelse. Foto: Tina Moesgaard.

Hvad der for 11 år siden begyndte med 1,5 hektar elefantgræs er nu udvidet til ni hektar. Derfor er der også elefantgræs i overskud, hvilket Allan Aabling sælger fra Egernsholm til interesserede - enten som stiklinger til udplantning eller som strøelse i maxibags.

Elefantgræs som strøelse til heste: Her er Allans erfaringer
Se også:

Elefantgræs som strøelse til heste: Her er Allans erfaringer

Foruden biobrændsel bruger landmanden også elefantgræs som strøelse til heste og høns. Derudover tiltrækker græsset et betydeligt og varieret dyreliv, som kun bidrager positivt til omgivelserne, fortæller Allan Aabling.