Lyt til artiklen:

Masser af sol i april sendte elprisen i bund

00:00
Hastighed: ???x
03:50

Abonnementsartikel

Udvid

Det flotte forårsvejr med masser af sol er ikke kun med til at løfte humøret for danskerne. Det har også været med til at sende elprisen i bund.

Det fortæller NRGi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

April er således den billigste måned for strøm i 2026 hidtil, og siden januar er den gennemsnitlige elpris faldet fra 0,79 kr./kWh til 0,63 kr./kWh i Vestdanmark (DK1) og fra 0,82 kr./kWh til 0,59 kr./kWh i Østdanmark (DK2). Et prisfald på henholdsvis 20 og 28 procent.

Forklaringen er enkel: usædvanlig meget sol i april har fået landets solceller til at producere så meget strøm midt på dagen, at elprisen gentagne gange er dykket til næsten nul kroner eller derunder. Det viser en gennemgang af månedens elpriser fra energi- og rådgivningskoncernen NRGi.

Det kommer ikke mindst landets elbilsejere til gode, forklarer Bo Halm Andersen, energikonsulent i NRGi.

- Der er flere grunde til at smile over det gode vejr. April viser meget tydeligt, hvad solen betyder for elprisen. Når solcellerne producerer meget strøm midt på dagen, falder prisen markant. Det er særligt relevant for landets mange elbilsejere, fordi der kan være stor forskel på, om man lader bilen i de billige timer midt på dagen eller i de dyrere aftentimer. Rammer man det rigtige tidspunkt, kan man i bund og grund lade sin elbil til næsten ingen penge, siger Bo Halm Andersen.

Kl. 11 til 16 var strømmen billigst

Vil man have glæde af de billige kilowatt-timer, er det især i timerne fra kl. 11 til 16, at man skal lade elbilen i garagen eller starte vaskemaskinen derhjemme. Det er nemlig i det tidsrum, elprisen har været billigst i april.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Vestdanmark har den gennemsnitlige elpris mellem kl. 13 og 14 ligget på blot 19 øre pr. kilowatt-time, i Østdanmark på 22 øre. Om aftenen kl. 19 til 20 koster den samme strøm omkring 100 øre i begge dele af landet.

Tallene er leveret af NRGi. Illustration: Jacob Kaas med ChatGPT.
Tallene er leveret af NRGi. Illustration: Jacob Kaas med ChatGPT.

Hos NRGi anbefaler Bo Halm Andersen, at man holder øje med elprisen og indretter sit forbrug efter den.

- De fleste lader måske bilen, når de kommer hjem om eftermiddagen. Men det er desværre også der, strømmen typisk er dyrest. Kan du lade i tidsrummet kl. 11 til 16, kan du spare en del på elregningen. Du kan også få glæde af de lave elpriser ved at starte vaskemaskinen eller opvaskemaskinen i de billige timer. Forskellen mellem de billigste og dyreste timer kan være mere end fem gange så meget. Og over et helt år vil det naturligvis løbe op. Så min klare anbefaling er, at man gør det til en vane at tjekke elprisen og flytte sit forbrug til de billige timer, siger Bo Halm Andersen.

To grunde til at investere i husbatteri
Se også:

To grunde til at investere i husbatteri