Lyt til artiklen:

3.000 nød en festlig dag på nordjysk dyrskue

00:00
Hastighed: ???x
02:17

Abonnementsartikel

Udvid

Fjerritslev har igen været samlingspunkt for egnen under årets udgave af Fjerritslev Dyrskue.

I ringen blev der konkurreret og bedømt, mens der rundt på pladsen var gang i både erhvervsudstilling, aktiviteter og samtaler på tværs. Dyrskuet bød på høj solskin, som dannede rammen om dagen, skriver Agillix i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I år var der 2.950 udstillere, hjælpere og gæster samlet på dyrskuepladsen, 222 dyr var tilmeldt skuet, og der deltog 34 maskinudstillere, som tilsammen bidrog til et tæt program på pladsen.

Omkring 300 dyr og 150 udstillere er klar til dyrskue
Se også:

Omkring 300 dyr og 150 udstillere er klar til dyrskue

- Vi havde nogle rigtig gode rammer for at afholde dyrskuet i år, og det er jeg meget tilfreds med. Samtidig har vi igen oplevet en stor opbakning, som betyder meget for os. Derfor vil jeg gerne sige en stor tak til alle, der bidrog på dagen - ikke mindst de mange frivillige og udstillere, men også de besøgende, som tilsammen var med til at sikre, at det blev en god dag og et vellykket dyrskue, siger formand for Fjerritslev Dyrskue, Jørgen Vigsø.

På dyreskuet blev der fundet vindere i kategorier som: bedste ældste Holstein, bedste yngste Holstein, bedste yver Holstein, bedste besætningsgruppe, bedste køddyr og bedste hest. Pressefoto: Agillix.

Traditioner og aktiviteter side om side

Årets udgave var præget af både tradition og fornyelse. Bedømmelserne i de forskellige dyregrupper trak som altid mange tilskuere til, mens erhvervsudstillingen viste, at dyrskuet ikke kun handler om dyr, men også om teknik, udvikling og lokale virksomheder.

Landbrugsmessen Gl. Estrup åbner med dyr, maskiner og nye aktiviteter
Se også:

Landbrugsmessen Gl. Estrup åbner med dyr, maskiner og nye aktiviteter

Børnene fyldte også meget på pladsen. Børnedyrskuet, aktiviteterne i skoven og de mange oplevelser i børnehøjde trak mange børnefamilier til og skabte liv flere steder på pladsen - også væk fra ringene.

Fjerritslev Dyrskue arrangeres af Agillix i samarbejde med dyrskueudvalget samt en lang række frivillige og lokale aktører. Pressefoto: Agillix.
Fjerritslev Dyrskue arrangeres af Agillix i samarbejde med dyrskueudvalget samt en lang række frivillige og lokale aktører. Pressefoto: Agillix.