Lyt til artiklen:

Kramp gør comeback på Roskilde Dyrskue

00:00
Hastighed: ???x
03:01

Abonnementsartikel

Udvid

Kramp vender tilbage til Roskilde dyrskue. For virksomheden handler deltagelsen først og fremmest om at komme tættere på både landmænd og forhandlere og give dem et indblik sortimentet.

Samtidig ser virksomheden Roskilde Dyrskue som en vigtig platform for at sætte fokus på faglighed og næste generation i branchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har et ønske om at komme tættere på landmændene og vores forhandlere og møde dem ansigt til ansigt. Med Kramp Trucken kan vi komme tættere på deres hverdag og vise noget af det brede sortiment frem, som vi kan tilbyde.

- Roskilde Dyrskues fokus på fremtidens håndværkere passer samtidig rigtig godt til vores ambition om at støtte op om de tekniske fag og fremtidens medarbejdere i branchen, lyder det fra Jesper Knudsen, Manager Field Sales hos Kramp, i en pressemeddelelse.

22.000 besøgte sønderjysk dyrskue
Se også:

22.000 besøgte sønderjysk dyrskue

Et par nyheder

På standen kan besøgende blandt andet opleve Kramps sortiment inden for lygter, virksomhedens nye traktorsæder samt arbejdstøj, husdyrartikler og hegn.

Derudover bliver Roskilde Dyrskue første gang, at Kramp viser de nye Rossi-sikkerhedsstøvler frem i Danmark.

Kramp deltager med både produktspecialister og sælgere på dyrskuet, så besøgende kan få en snak om alt fra lygter og sæder til arbejdstøj og støvler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rossi-sikkerhedsstøvlerne er netop landet i Danmark, og Kramp er eneimportør af brandet i både Danmark og Europa. Støvlerne er allerede kendte internationalt og bliver nu introduceret til det danske marked.

- Det bliver første gang, vi viser Rossi-sikkerhedsstøvlerne frem i Danmark. Vi glæder os til at præsentere støvlerne for både landmænd og forhandlere, og de vil fremover kunne findes hos Kramps lokale forhandlere rundt om i landet, siger Jesper Knudsen.

Dyrskue melder udsolgt for fjerde år i træk
Se også:

Dyrskue melder udsolgt for fjerde år i træk

Sponsorat af pedaltraktorer

Der bliver også aktiviteter for de yngste gæster på dyrskuet.

Kramp har blandt andet sponsoreret fem pedaltraktorer til Roskilde Dyrskues Maskingårdsplads, hvor børn kan køre rundt på små traktorer. Ved standen vil der desuden være legetøjstraktorer og plads til både børn og voksne.

- Vi glæder os til at invitere folk ind til en kop kaffe og give et indblik i, hvad Kramp er i dag. Mange kender os måske fra enkelte produktområder, men vores sortiment spænder bredt, og det vil vi gerne vise frem på en stille og rolig måde, afslutter Jesper Knudsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter Roskilde Dyrskue fortsætter Kramp Trucken videre rundt i Danmark, Sverige og Norge og besøger blandt andet Landsskuet i Herning senere på året.

Roskilde Dyrskue bliver afholdt på Dyrskuepladsen i Roskilde fra fredag den 29. maj til søndag den 31. maj.

Dyrskuer 2026: Få overblikket her
Se også:

Dyrskuer 2026: Få overblikket her