Lyt til artiklen:

Elektriske ATV'er har 100 timers batteritid og traktor-registrering

00:00
Hastighed: ???x
03:07

Abonnementsartikel

Udvid

100 kilometer på én opladning. To til fire timer for at fylde batteriet og fire motorer med kræfter som en Porsche Cayenne.

Det er hvad Powerlands elektriske ATV'er tilbyder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fortæller Chris Brøcher fra ProATV, som har fået importen af de indiske ATV´er, der udmærker sig på flere parametre.

- Det er et ungt firma, men med folk, der kommer fra traktorverdenen. De har set en mulighed for et el-produkt i en ATV. Det har ikke været udbredt, for hidtil har kapaciteten været baseret på transportbrug, og når der har været belastning på, er kapaciteten gået ned, siger han.

Det er dog ikke tilfældet med Powerlands ATV'er, der er lavet til arbejde, og så leverer ProATV dem som standard med spil, anhængertræk og trailerstik.

- Og så kommer det med et højt og et lavt gear, hvor det lave er til sejtræk. De er godkendt til 40 kilometer i timen, da de er godkendt som traktor med en 3A-godkendelse, fortæller Chris Brøcher.

ATV'erne kommer med touchskærm foruden de normale styr-kontroller. Foto: ProATV.
ATV'erne kommer med touchskærm foruden de normale styr-kontroller. Foto: ProATV.

Han fortæller at hvert hjul er udstyret med en 800 newtonmeters elmotor, svarende til hvad en Porsche Cayenne kan præstere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig kommer ATV'erne noget atypisk også med touchscreen som supplement til kontrollerne på styret.

- Og så kan de indstilles til 2X4, 4X4, med spær, og åbent og lukket differentiale, siger han, og fortæller at ProATV på grund af en nylig toldaftale med EU kan tilbyde ATV'erne til det, han kalder fornuftige priser.

- Vi kommer til at tilbyde en til 94.999 kroner og 99.999 kroner plus moms - det bliver en standardmodel og en luksus med meget udstyr.

Også uden plader

Skulle man ønske sig en elektrisk ATV med lidt mere fart over feltet, og har man ikke brug for at køre på offentlig vej, så har Chris Brøchner også godt nyt.

ATV'erne fra Powerland kan køre 100 kilometer på én opladning. Foto: ProATV.
ATV'erne fra Powerland kan køre 100 kilometer på én opladning. Foto: ProATV.

For som led i at ProATV har overtaget importen, har man samtidig købt den tidligere danske importørs lager. Og det betyder, at man har en række ATV'er, der er bilgodkendt med ét fremadgående gear.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og alt der hedder personbiler under 300.000 kroner i udsalgspris er ikke afgiftsbelagt. Så en ATV med 800 newtonmeter pr. hjul, der må køre 90 kilometer i timen, koster indregistreret 115.000 kroner inklusive moms, og har man ikke brug for at køre på vej, er det 89.999 kroner plus momns, siger han.