Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nyjægers første bukkejagt gik rent ind: Nedlagde buk efter den første time
Weekenden, hvor bukkejagten gik ind, var helt særlig for nyjæger Steffen Birkmose.
Det var nemlig hans første bukkejagt, og derfor var spændingen til at tage at og føle på.
- Vi tog herud (i nærheden af Tvis Mølle, red.) klokken 4.30, og på vej hen til tårnet, cirka klokken 4.50, hører vi en råbuk gø, fortæller Steffen Birkmose til Fritidsmarkedet.
Derfra handlede det bare om at komme på plads, så der kunne blive ro inden skydetid.
Op med kikkerten
Med sig søndag den 17. maj havde han sin mentor fra jagtforeningen, Esben Outzen Hansen, som rådgav nyjægeren under første bukkejagt. Det indebar blandt andet at udvælge området, jagten foregik i.
- Så bliver klokken 5.40, vi sidder i tårnet, og fem minutter efter ser jeg bukken nede for enden af stien. Så er det op med kikkerten, og så bekræfter Esben: Det er en buk, fortæller nyjægeren.
Mentoren sad på den "forkerte side" af Steffen Birkmose. De byttede side, så han undgik dårlig skudstilling.
- Og mens vi bytter plads, tænker jeg bare: Shit, nu skræmmer vi dyret væk, fortæller Steffen Birkmose, der på dette tidspunkt både var nervøs og utrolig spændt.
- Så sigter jeg på bladet, dér ved skulderen hvor hjertet sidder, og så skyder jeg - og træffer med et perfekt hjerteskud, siger han med stolthed i stemmen.
Bukkefeber
Efter 10 minutters ventetid med kaffe og snak om, hvordan det gik, kravlede jægerne ned fra tårnet og gik mod bukken. Samtidig var der tid til, at de værste nerver kunne lægge sig hos den unge jæger.
- Det er normalt, også når man er en erfaren jæger, at få bukkefeber (for eksempel rystelser, sløret syn og tunnelsyn, red.) fortæller Esben Outzen Hansen, der også er nyjægerkoordinator i Kreds 2 i Danmarks Jægerforbund.
- Jeg havde lidt bukkefeber. Der var lidt rystelser, så det var dybe indåndinger og så dernedad for at finde bukken. Og så lå han der lige så fint i skovkanten, fortæller Steffen Birkmose.
At gik der kun lidt over én time fra ankomst til første nedlagte buk nogensinde, var noget uventet - både for nyjægeren og den erfarne jæger og mentor, som fortæller, at det på ingen måde er givet på hverken første, anden eller tredje jagt.
- Først tænkte jeg, at det var dejligt. Og så da der var gået lidt tid, tænkte jeg, at det var lidt en skam, at det gik så stærkt, siger Steffen Birkmose og uddyber:
- Jeg kunne godt have siddet herude lidt længere, for det var ren hygge at sidde med en god, erfaren mentor og ven her. Men tilfreds var jeg med bukken. Rigtig, rigtig meget.
