Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fem enkle trin: Sådan skifter du selv olie på din plæneklipper
Benzinplæneklipperens motorolie bør skiftes en gang hvert år for at sikre, at motoren kører optimalt og hvis man vil passe godt på sin benzinplæneklipper, fordi ny olie hjælper motoren med at arbejde mere jævnt og reducerer slitage, hvilket kan forlænge levetiden på den.
Sådan lyder anbefalingen fra plæneklipperproducenten Texas, som har udarbejdet en guide, der viser, hvor enkelt det er at skifte olien selv.
Texas tilføjer dog for en sikkerheds skyld, at eldrevne plæneklippere ikke skal have skiftet olie.
Så guiden fra Texas handler med andre ord kun om almindelige firetakts-benzinplæneklippere, og med denne femtrins-guide fra Texas har man noget at støtte sig til fra start til slut.
Det skal du bruge
Texas har udarbejdet en liste over de nødvendige ting, man skal have ved hånden, inden man går i gang:
- Et olieskiftesæt, for eksempel fra Texas, som indeholder en tragt, en beholder til den brugte olie samt en sprøjte til at suge olien op.
- Ny SAE30-motorolie, for eksempel fra Texas. Olien kan bruges til alle firetakts benzinmotorer, men Texas anbefaler, at man altid tjekker i plæneklipperens manual først.
- En klud eller papir til aftørring
- Handsker for at undgå olie på hænderne
1. Varm motoren op
Dette kan faktisk udelades, men du hjælper dig selv ved at starte din plæneklipper og lade motoren køre i nogle få minutter. Det gør nemlig olien lun, så den er mere tyndtflydende og nemmere at suge ud. Men pas på, at motoren eller olien ikke også bliver for varm, så du brænder dig på den.
Sluk efterfølgende plæneklipperen og afmonter tændrørshætten, så den ikke starter utilsigtet.
2. Sug den gamle olie op
Åbn dækslet til olietanken og før slangen fra oliesugeren ned i. Træk olien op med sprøjten og tøm den i posen til spildolie. Gentag indtil, der ikke er mere olie på plæneklipperen.

3. Opbevar og aflever spildolien rigtigt
Sørg for at posen til spildolien er ordentligt lukket. Den skal afleveres på en godkendt genbrugsstation, så den ikke ender i naturen.

4. Påfyld ny olie
Typisk skal der 0,6 liter motorolie - svarende til én dunk - på en plæneklippermotor, men tjek altid i din manual først. Brug tragten til at hælde olien i, så du undgår at spilde og brug oliepinden undervejs til at kontrollere oliestanden, så du får fyldt den rette mængde olie på.
5. Klar til start igen
Sørg for at tørre olierester op, hvis du har spildt, og sæt så tændrørshætten på igen. Start din plæneklipper og lade den kører lidt før, du stopper den igen. Tjek så oliestanden en sidste gang, og hvis den fortsat er korrekt, og der ingen synlige olielækager er, så er du igen klar til at arbejde med din plæneklipper.
