Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Dansk rose vinder prestigefyldt fransk pris
Roses Forever - der er et dansk familieejet roseforædlingsfirma - har netop vundet den prestigefyldte franske rosenpris Grand Prix de la Rose i kategorien bedste bunddækkerose.
Prisen blev overrakt i Paris, hvor roseforædler og ejer Rosa Eskelund modtog hæderen for rosen Re-union Rose Plant'n'Relax. I Danmark er rosen kendt som Genforeningsrosen.
- Det er tredje gang, vi vinder i denne prestigefyldte konkurrence, og det er vi utrolig stolte af, siger Rosa Eskelund, roseforædler og ejer af Roses Forever, i en pressemeddelelse.
Testet vidt og bredt
Den danske vinderrose blev testet og evalueret over to år i syv forskellige klimazoner i Frankrig af uafhængige roseneksperter.
I konkurrencen blev Re-union rosen anerkendt for sin sundhed, styrke, sygdomresistens, blanke mørkegrønne blade og de mange blomster i medium størrelse.
Rosen blev udviklet i anledning af 100-året for Genforeningen i 2020 og på initiativ af Grænseforeningen. En del af overskuddet fra rosensalget får til unge sydslesvigeres efterskoleophold via Anne Marie og Viggo Bønnerups Fond.

En rose har en symbolbetydning som ingen anden blomst, lyder det fra Roses Forever, som oplyser af Re-union rosens delvist creme-hvide farve symboliserer fred.
Roseforædlingsfirmaet Roses Forever har til huse på Sydfyn og er internationalt anerkendt for udviklingen af prisvindende haveroser, potteroser og snitroser.
Det danske roseforædlingsfirma vandt tidligere konkurrencen med rosen Royal Dive Plant'n'Relax - kendt i Danmark som Fru Nørby - der modtog juryens særlige hæderspris Coup de Cæur.
For to år siden vandt rosen Royal Estelle Plant'n'Relax prisen som bedste floribunda- eller buketrose. Royal Estelle blev udviklet til ære for Prinsesse Estelle af Sverige.
