Lyt til artiklen:

Her er finalisterne til Årets Landsby 2026

00:00
Hastighed: ???x
04:21

Abonnementsartikel

Udvid

I år er dommerne på udkig efter en landsby, hvor der er 'tryghed og trivsel i det nære' i forbindelse med kåringen af Årets Landsby 2026.

Og selvom det var et tæt ansøgerfelt, var der alligevel tre byer, der skilte sig ekstra ud, lyder det i en pressemeddelelse fra arrangørerne af prisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved, der er gået videre i finalen, og dermed nærmer jagten på Årets Landsby sig slutspurten.

Dommere på besøg

Det er 30. gang, at prisen som Årets Landsby skal uddeles, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.

- Snart skal vi besøge tre landsbyer, hvor man aktivt arbejder for at styrke trygheden og trivslen, og hvor man er gode til at samles i hverdagen. Det glæder vi os meget til, siger formand for komitéen, Helene Simoni Thorup, i en pressemeddelelse.

Formanden fortæller, at temaet 'tryghed og trivsel i det nære' er valgt, fordi det gør en forskel i hverdagen, at man kender hinanden, og ved at hjælpen altid er nær, hvis behovet opstår.

- Hvad enten man samles om fælles beredskabsplaner, nyttehaver eller lokale udviklingsprojekter, så lykkes vi bedst, når vi står sammen, og det er landsbyerne ofte virkelig dygtige til, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når dommerne har aflagt finalisterne et besøg, skal vinderlandsbyen findes. Derefter vil landsbyen blive fejret med en kåringsfest den 12. september 2026.

Solcellepark med fokus på natur og naboskab
Se også:

Solcellepark med fokus på natur og naboskab

Udover æren tildeles vinderlandsbyen også en check på 50.000 kroner, mens anden- og tredjepladsen hver honoreres med 25.000 kroner.

Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforningen Landsbyerne i Danmark.

Her er finalisterne

I Ommel på Ærø i Ærø Kommune står fællesskab, frivillighed og handlekraft i centrum for landsbyens 270 borgere. Gennem et tæt samarbejde mellem foreninger, havne, boldklub og beboere skabes aktiviteter i trivslens og sundhedens tegn.

Som Sundhedslandsby er der sat mange nye initiativer i gang, og endnu flere borgere er blevet aktive frivillige. Fra yoga, krolf og petanque til kulturarrangementer og lokale traditioner, såsom roelygteoptog, mødes generationer på tværs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig styrkes trygheden gennem hjertestartere, en beredskabsgruppe og fælles indsatser for landsbyens udvikling.

Sparkær er kåret til Årets Landsby 2023
Se også:

Sparkær er kåret til Årets Landsby 2023

På Jungshoved syd for Præstø i Vordingborg Kommune skaber omkring 1.000 indbyggere på tværs af ni landsbyer et godt fællesskab for borgere i alle aldre.

Drevet af omkring 100 frivillige samles livet omkring Egnshuset, Folkeparken, havnene og forsamlingshuset, mens delebussen Frøen forbinder Jungshoved med Præstøs indkøbsmuligheder og servicefunktioner.

Nye beredskabsgrupper, fokus på sikker trafik og et aktivt nærdemokrati giver tryghed i hverdagen, mens fælles nyttehave, naturprojekter og et lokalt energifællesskab i støbeskeen bidrager til en bæredygtig udvikling.

Traktortræk på lille ø aflyst efter klage fra Kystdirektoratet
Se også:

Traktortræk på lille ø aflyst efter klage fra Kystdirektoratet

I Stouby ved Vejle Fjord i Hedensted Kommune står omkring 880 borgere bag et levende lokalsamfund, hvor nye tilflyttere bydes velkommen med rundtur i traktortrukken vogn og fællesspisning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover samles byens omkring 40 foreninger generationer om sport, kultur og lokale traditioner.

Gennem mere end 100 borgerdrevne projekter er der skabt mødesteder, friluftsfaciliteter og bæredygtige initiativer som Repair Caféen, fællesspisning for enlige, og 113 lejeboliger er på vej, så blandt andet flere seniorer kan blive boende i landsbyen.

Landsbyen står også bag førstehjælpskurser, en lokal beredskabsplan og tætte nabofællesskaber, som gør Stouby til et trygt sted at bo.