Lyt til artiklen:

Lille teleskoplæsser med store ambitioner

00:00
Hastighed: ???x
05:44

Abonnementsartikel

Udvid

JCB har ikke meget at byde på i det kompakte segment af minilæssere. I kategorien minilæssere har den britiske producent kun 403'eren i programmet i den populære 2,5 til 3-tons klasse.

Med udgangspunkt i denne model udvider producenten nu også Telemaster-serien til dette kompakte segment med TM110, som vi sammen med Frank Rijnsburger har prøvet af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke blot en 403'er

Det er for unuanceret blot at kalde TM110 en 403 Plus minilæsser med teleskoparm på.

JCB har blandt andet ændret forakslen med et lavt placeret drejepunkt. Det forbedrer udsynet. Derudover er akselafstanden øget med 30 centimeter, hvilket gør, at maskinen også med udskudt teleskoparm stadig kan løfte en fornuftig last.

Den opgivne løftekapacitet på 1.100 kg i tophøjde er noget konservativ. I tiplastdiagrammet oplyser producenten en tiplast, altså hvor maskinen lige præcis ikke tipper forover, på 1.876 kg med pallegafler, så man kan køre omkring. Det passer fint til en maskine i denne størrelse.

Ligesom 403 Plus har TM110 en 1,6 liters Perkins trecylindret turbomotor, som yder 48 hestekræfter. Konsekvensen af den store motor er, at maskinen har fået partikelfilter. Til gengæld er der ikke behov for AdBlue.

Til hydraulikfunktionerne er der monteret en tandhjulspumpe med en ydelse på 53 l/min. Den leverer et maksimalt tryk på 230 bar. Det hjælper ved tungere læssearbejde og ved udnyttelsen af teleskoparmen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den et-trins teleskopcylinder giver 80 centimeter større løftehøjde. Foto: Frank Rijnsburger.
Den et-trins teleskopcylinder giver 80 centimeter større løftehøjde. Foto: Frank Rijnsburger.

Mere løftehøjde

Teleskoparmen giver maskinen en løftehøjde, der er godt 80 centimeter højere end på en 403. Den maksimale læssehøjde er derfor 3,45 meter. Det gør TM110 betydeligt mere alsidig, da den dermed kan læsse en fuldfodervogn af gennemsnitlig højde, som blev prøvet af og det fungerede udmærket.

Tre modeller til ny Zetor 5-serie
Se også:

Tre modeller til ny Zetor 5-serie

Højden til bunden af skovlen kommer op i de 3,45 meter, og når skovlen vil være tippet ned i foderblanderen er kanten af skovlen lige over tre meter oppe.

For større bedrifter er det måske ikke en permanent løsning, men i nødstilfælde og ved nedbrud er det en fordel, at TM110 kan klare opgaven. På mindre bedrifter virker TM110 derimod som et oplagt valg til daglig læsning af fuldfodervogne. Den 44 liter store brændstoftank er integreret i forvognen.

Selvom TM110 er lille i størrelse, leverer den fremragende ydeevne. JCB er noget konservativ med den angivne løftekapacitet. På mindre gårde er TM110 fuldt ud i stand til at fylde foderblanderen dagligt. Foto: Frank Rijnsburger.
Selvom TM110 er lille i størrelse, leverer den fremragende ydeevne. JCB er noget konservativ med den angivne løftekapacitet. På mindre gårde er TM110 fuldt ud i stand til at fylde foderblanderen dagligt. Foto: Frank Rijnsburger.

Kabine

Maskinen, der blev prøvekørt, var udstyret med kabine. Her opleves støjniveauet som relativt højt, da kabinen nærmest fungerer som en samslutning af motorlyde. Vi vurderer, at maskinen vil være betydeligt mere støjsvag med det standardmonterede sikkerhedstag, som vi tænker, de fleste faktisk ville vælge.

Robuste og med nyt design: MF præsenterer nye kompakttraktorer
Se også:

Robuste og med nyt design: MF præsenterer nye kompakttraktorer

De fleste maskiner til husdyrbrug vil sandsynligvis også blive leveret uden kabine. Varmeanlægget i kabinen virker desuden noget spartansk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indstigningen er især ved sædet lidt trang. Der kan skabes cirka fem centimeter ekstra plads ved at flytte sædet længere bagud. Det gør adgangen til kabinen lettere.

Alle betjeningselementer er solide, og maskinen er pænt færdig. Foto: Frank Rijnsburger.
Alle betjeningselementer er solide, og maskinen er pænt færdig. Foto: Frank Rijnsburger.

God ergonomi

Udsynet hele vejen rundt er generelt godt. Som på andre JCB-maskiner virker alt i kabinen solidt og gennemtænkt.

Joysticket følger desværre ikke armlænet, men det er behageligt og intuitivt at betjene. Frem- og bakskifteren er placeret bag på joysticket. Efter lidt tilvænning ønsker man ikke andre løsninger at køre med.

Derudover findes knapper til hydraulikfunktioner, differentialespærre og højgear. Tophastigheden er 30 km/t, mens en 20 km/t-udgave også tilbydes.

Bomaffjedring er standardudstyr, og det bidrager markant til komforten, må man sige. Forskellen mellem kørsel med og uden affjedring er markant, især når man kommer på ujævn terræn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et Euro-hurtigskifte er standard, men hurtigskift fra flere konkurrerende mærker kan også leveres. Hydraulisk hurtigskifte er standard. Fra fabrikken kan maskinen ikke leveres med trykaflastning til hydraulikkoblingerne, men er muligt at eftermontere.

Konklusion

Efter at have prøvet den, så er den her JCB alt i alt vellykket med sin teleskoparm. Den er manøvredygtig, stærk og løfter lasten højere end en traditionel minilæsser, og det tror vi mange kan få glæde af, om det er at læsse foder, kunne læsse baller højere, og være en god hverdags læsser, men også nødlæsser til fodringen på de stor bedrifter.

Ny Avant på strøm skal løfte 1,6 ton
Se også:

Ny Avant på strøm skal løfte 1,6 ton

Den kan desuden nå op i en køresilo på de lavere siloer og få ensilage ned, samt baller som skal tages ned eller sættes op.

Når det gælder løftekapacitet, er JCB beskeden i brochuren. Producenten kunne godt tillade sig at vise lidt flere muskler. Ud fra løftediagrammerne virker maskinen nemlig til at kunne mere, end de officielle tal antyder.

Det kan naturligvis også være et bevidst valg at positionere maskinen lidt forsigtigt, fordi den væsentligt større TM18 ligger forholdsvis tæt på, når det gælder løftekraft.