Lyt til artiklen:

Regeringen styrker den fælles indsats mod "larven fra helvede"

00:00
Hastighed: ???x
02:08

Abonnementsartikel

Regeringen intensiverer indsatsen mod egeprocessionsspinderen - også kaldet "larven fra helvede" for at hjælpe de kommuner, der er berørt af problemerne med den.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed kan de berørte kommuner - heriblandt Odense Kommune, hvor egeprocessionsspinderen især huserer - få mere støtte og vejledning her og nu.

Samtidig sætter ministeriet - i samarbejde med Sundheds- og Kirkeministeriet og Miljøministeriet - gang i et bredere arbejde med at finde langsigtede løsninger, lyder det.

En koordineret indsats

Den omdiskuterede "larve fra helvede" har bredt sig flere steder på Fyn og frygtes at sprede sig yderligere.

Egeprocessionsspinderen skaber nemlig udfordringer for både kommuner og borgere, da larvens brandhår kan give kraftig kløe, hududslæt og i sjældnere tilfælde alvorlige reaktioner.

Problemet sås også forrige sommer, men problemerne har denne sommer vokset sig større, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er der behov for en koordineret indsats på tværs af myndighederne, hvor både bekæmpelse, sundhedsfaglig rådgivning og forebyggelse går hånd i hånd.

- Problemerne med egeprocessionsspinderen er en udvikling, jeg tager meget alvorligt. Derfor har vi på tværs af ministerområderne rakt ud til de relevante myndigheder og bedt dem bistå kommunerne, så godt de kan her og nu med hjælp og vejledning, siger minister for Natur og Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), i pressemeddelelsen.

- Samtidig har min styrelse i fredags rakt ud til de relevante myndigheder med henblik på at opstarte en mere langsigtet og koordineret indsats, så vi er bedre rustet til de kommende år, siger Christian Rabjerg Madsen.

Her bliver det også nødvendigt at lave en grundig evaluering af forløbet i år og trække på de erfaringer, som kommunerne allerede har gjort sig, lyder det fra ministeren.

Hundeejere skal holde øje med farlig larve
Se også:

Hundeejere skal holde øje med farlig larve

Efter sommerferien vil regeringen invitere Folketingets partier til en orientering om situationen og en drøftelse af den videre indsats.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formålet er at dele status på myndighedernes arbejde, drøfte behovet for yderligere initiativer og sikre et bredt grundlag for den langsigtede håndtering af udfordringen, lyder det.