Lyt til artiklen:

Den sidste legende med Fiat- og Ford-navnet på motorhjelmen

00:00
Hastighed: ???x
11:14

Abonnementsartikel

Udvid

Meget vand er løbet gennem New Holland, som vi kender i dag, men for at hoppe ind i historien med Genesis-serien starter det med FiatAgris køb af Ford New Holland i 1991.

Det handlede ikke kun om at samle to virksomheder, men også om at forene to forskellige traktorprogrammer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Europa havde FiatAgri sin popularitet, mens Ford var stærkt repræsenteret på det nordamerikanske marked. Det ville man blande og udnytte til den nye teknologiske tid, man gik i møde.

De kom både i Ford-blå og i FiatAgri-brun, hvorefter de senere endte med at blive helt blå med New Holland-navnet på i sidste del af 90'erne. Foto: Privat.
De kom både i Ford-blå og i FiatAgri-brun, hvorefter de senere endte med at blive helt blå med New Holland-navnet på i sidste del af 90'erne. Foto: Privat.

I 1994 kom så Genesis-serien, som blev udviklet som en fælles platform, der skulle samle de bedste løsninger fra begge verdener. Derfor var der fra begyndelsen en tæt teknisk sammenhæng mellem FiatAgri G-serien og Genesis, for det var samme traktor.

De delte grundlæggende konstruktion, motorprogram og flere centrale tekniske løsninger, men blev markedsført under forskellige mærker alt efter markedet.

I de første år kunne man derfor møde næsten identiske traktorer med enten FiatAgri- eller Ford New Holland-logo på motorhjelmen.

Efterhånden som integrationen skred frem, blev forskellene mindre, og i slutningen af 1990'erne forsvandt både Ford- og FiatAgri-navnet til fordel for ét fælles mærke: New Holland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I gyllen viste G-serien og Genesis især sine styrker ved det tunge slæbe arbejde og den gode transmission der gjorde det nemt at komme både op og ned i gearene. Foto: Privat.
I gyllen viste G-serien og Genesis især sine styrker ved det tunge slæbe arbejde og den gode transmission der gjorde det nemt at komme både op og ned i gearene. Foto: Privat.

Project 396

Internt hos Ford New Holland fik udviklingen navnet Project 396 (P396). Opgaven var ambitiøs. På få år skulle ingeniørerne udvikle en helt ny stortraktor, der kunne udfordre konkurrenterne, og især den populære Case IH Magnum-serie, som på det tidspunkt havde sat standarden i klassen.

Normalt tog udviklingen af en ny traktor mange år og kostede enorme summer, men Genesis blev udviklet hurtigt. Arbejdet begyndte i 1989, og allerede i 1993 rullede de første serieproducerede traktorer ud fra fabrikken i Winnipeg i Canada.

Samtidig blev projektet gennemført for et usædvanligt lavt udviklingsbudget på omkring 36 millioner dollars.

Sjælden Valmet fuldender traktormuseums samling
Se også:

Sjælden Valmet fuldender traktormuseums samling

Til sammenligning havde flere konkurrenter tidligere brugt næsten lige så mange penge alene på at udvikle en ny motor for den pris.

Ford New Holland startede nemlig hele projektet med en lille gruppe erfarne ingeniører, som fik stor frihed til at udvikle traktoren uden lange beslutningsprocesser. Normalt er der flere grupper ind omkring udvikling, samt en masse møder og beslutninger. Men her var resultatet af en traktor der blev udviklet med stort set frie tøjler, de havde et mål. Slå Case IH og John Deere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betød, at hele traktoren blev konstrueret fra bunden, man kiggede faktisk på en af sine konkurenter Case IH Magnum.

Magnumen havde nemlig et fast chassi igennem traktoren, så det ikke var motoren, transmission og bagtøj der fik stødene. Det samme prøvede man her at gøre på Genesis.

Mange af Genesis-serien holdes stadig igang mest som den ekstra trækhest i marken eller som her faste lavpraktiske opgaver hvor hestekræfterne kræves. Foto: Esben Henneberg.
Mange af Genesis-serien holdes stadig igang mest som den ekstra trækhest i marken eller som her faste lavpraktiske opgaver hvor hestekræfterne kræves. Foto: Esben Henneberg.

Solid motor

Under motorhjelmen lå Ford New Hollands nye 7,5-liters sekscylindrede dieselmotor. Motoren blev hurtigt kendt for sit kraftige bundtræk og sin imponerende momentstigning på op til 50 procent over et bredt omdrejningsområde.

Kræfterne lå mellem 170 og 240 hestekræfter som topmodellen FiatAgri G-240 og Ford/New Holland 8970'er smed afsted.

Den nye forbrændingsteknik med specialudformede stempler og store indsugningskanaler gav en effektiv luftblanding, som både forbedrede brændstoføkonomien og reducerede støjniveauet fra motoren, faktisk så var komforten ikke set så god før hverken i en Fiat eller Ford traktor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Claus har landets største samling af røde Massey Ferguson
Se også:

Claus har landets største samling af røde Massey Ferguson

Samtidig udviklede motoren sin effekt over et bredt omdrejningsområde, så føreren sjældnere behøvede at skifte gear under tung belastning, for der var godt med sejtræk i modellerne. For mange var det netop den egenskab, der gjorde Genesis til en traktor, som bare blev ved med at trække, især op ad bakkerne.

Men én ting overraskede især mange: Traktorens motorkraft. De fleste, som fik topmodellen på testbænken, målte flere hestekræfter end de officielle 240 som var opgivet. Det var ikke usædvanligt, at motoren leverede en højere effekt end fabrikkens opgivne tal fandt mange ud af.

Sidewinger armlænet blev for første gang præsenteret og er noget som stadig bruges i New Holland traktorerne i dag. Geararmen var nem at bruge og gav også nogle nogle kenskab til begrebet
Sidewinger armlænet blev for første gang præsenteret og er noget som stadig bruges i New Holland traktorerne i dag. Geararmen var nem at bruge og gav også nogle nogle kenskab til begrebet "karate-gear" fordi man kunne "slå" til gearvælgeren og den skiftede op eller ned. Fotos: FBGArkiv, Ford Genesis brochure.

Videre udviklet Funk

Da Ford lancerede 30-serien (8630, 8730 og 8830) i 1989, introducerede de den nye Funk Ultra Command Fuld-Powershift, den eneste rigtige opdatering på den ellers aldrende traktor som trængte til noget skub, det fik den med transmissionen som blev udviklet i samarbejde med amerikanske Funk Manufacturing.

Da man skulle lave Genesis-serien, var det i grove træk den samme transmission. De fik den blot opdateret med ny elektronisk styring, gjort den mere glidende, forbedret styreblok og ventiler samt bedre smøring af koblingspakkerne. Og især én ting blev mange glade for: programmerbare gearspring.

Ford New Holland samarbejdede med amerikanske Funk Manufacturing om videreudvikling af en 16-trins fuld powershift, hvor alle gear kunne skiftes uden brug af koblingspedalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kræfterne i slætgræsset passede også godt ind i den tid, hvor der stadig blev brugt mange bugseret finsnittere. Foto: Privat.
Kræfterne i slætgræsset passede også godt ind i den tid, hvor der stadig blev brugt mange bugseret finsnittere. Foto: Privat.

Gearstangen samlede alle funktioner i én betjening. Frem, bak samt op- og nedgearing foregik med én hånd, og transmissionen kunne samtidig programmeres til automatisk at springe ét, to eller tre gear ad gangen. Det var bare smart, når det pludselig gik op ad bakke med en tung gyllevogn, og man skulle have de sidste kræfter fundet. Så kunne man i ét hop gå flere gear ned.

I 1994 var det blandt de mest avancerede powershift-løsninger på markedet og enkle at køre med. Transmissionen blev kendt for sin styrke og driftssikkerhed og dannede senere grundlag for New Hollands Range Command- og Power Command-gearkasser.

Ved vending på forageren kunne man bruge en tidlig version på en foragerautomatik. Her kunne man trykke på en knap i armlænet og henholdvis geare ned eller op i det ønskede gear man vil vende på forageren med og det gear man ønsker at ramme i ageren. Ville man i forager som et eksempel vende i forager i 6-gear, og køre i 10-gear i ageren. Så var det blot et enkel tryk når man rammer forageren og traktoren hopper selv ned fra 10-gear til 6-gear, hvis det var det gear man ønskede, som vist på billedet. Der var også en automatik knap som kunne aktiveres (nederst i højre hjørne
Ved vending på forageren kunne man bruge en tidlig version på en foragerautomatik. Her kunne man trykke på en knap i armlænet og henholdvis geare ned eller op i det ønskede gear man vil vende på forageren med og det gear man ønsker at ramme i ageren. Ville man i forager som et eksempel vende i forager i 6-gear, og køre i 10-gear i ageren. Så var det blot et enkel tryk når man rammer forageren og traktoren hopper selv ned fra 10-gear til 6-gear, hvis det var det gear man ønskede, som vist på billedet. Der var også en automatik knap som kunne aktiveres (nederst i højre hjørne "AUTO") så skiftede den selv gearene eksempelvis ved vejtransport fra 10- til 16-gear. Det var stort dengang. Foto: Screenshot fra Ford-præsentationsvideo.

Kabinen gav udtryk

Kabinen var mindst lige så revolutionerende. Hvor mange traktorer stadig havde spredte betjeningsgreb og begrænset udsyn, blev Genesis udviklet med føreren som centrum, ifølge dem selv.

Den skrånende motorhjelm og de store glasflader gav et godt udsyn, mens støjniveauet blev reduceret markant.

Den store nyhed, som mange i dag kender ved navnet på selv de nye traktorer, var det nye SideWinder-armlæn, hvor alle de vigtigste funktioner blev samlet i højre side. Armlænet kunne sågar flyttes elektronisk frem og tilbage, og sædet kunne drejes i flere positioner, så føreren stadig havde alle betjeningsgreb lige ved hånden, når der blev arbejdet med redskaber bag traktoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Byggede veteran tandemtraktor ud fra billede
Se også:

Byggede veteran tandemtraktor ud fra billede

Instrumentpanelet var ligeledes usædvanligt moderne. Ford New Holland omtalte det som traktorens intelligente overvågningssystem. Store digitale visninger gav overblik over motoromdrejninger, kørehastighed og transmission, mens elektronikken overvågede motor, gearkasse, hydraulik og drivlinje og advarede føreren, hvis noget krævede opmærksomhed.

Supersteer har gået igennem mange modeller, og det gør at akselafstanden stadig er lang og det faktisk er dækkene som stak længest ud i fronten, hvis ikke det var vægtklodserne der var monteret. Det gjorde at ved at hele rammen drejede med så var der plads til den store styrevinkel. Fotos: (tv) FiatAgri G-Brochure, (m) New Holland T8000-brochure og (th) FBGArkiv.
Supersteer har gået igennem mange modeller, og det gør at akselafstanden stadig er lang og det faktisk er dækkene som stak længest ud i fronten, hvis ikke det var vægtklodserne der var monteret. Det gjorde at ved at hele rammen drejede med så var der plads til den store styrevinkel. Fotos: (tv) FiatAgri G-Brochure, (m) New Holland T8000-brochure og (th) FBGArkiv.

SuperSteer gav glansen

En af de mest markante nyskabelser var dog SuperSteer-forakslen.

Hvor konkurrenterne blot drejede forhjulene, lod SuperSteer hele forakslen dreje omkring et kraftigt kugleled. Det gav op til 40 procent mindre venderadius end traditionelle firehjulstrukne traktorer. Det betød, at den drejede som en tohjulstrukket traktor i den størrelse.

Samtidig var frontvægtene monteret direkte på akslen, så de fulgte med rundt i svinget. Det gjorde Genesis usædvanligt smidig på forageren og populær blandt både planteavlere, kartoffelavlere og maskinstationer, hvor hurtige vendinger sparede både tid, og mindre foragre kunne udnyttes.

Traktornostalgi i topklasse
Se også:

Traktornostalgi i topklasse

SuperSteer blev senere videreført på blandt andet TM-serien, TSA og flere T6- og T7-modeller og står stadig som en af New Hollands mest originale opfindelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men der var så rigeligt med smørenipler på SuperSteer-udgaven, for mange dele bevægede sig, og det skulle man være opmærksom på hvis den skulle holde i rigtig mange år.

Den revolutionerende
Den revolutionerende "Super Steer" foraksel som var ekstraudstyr på modellerne. Den tillader en drejevinkel på 65 grader. Det giver en venderadius på kun 4,55 meter med den store dækmontering. Som man kan se var det hele klumpen af forakslen der dreje med rundt. Foto: FBG-avisudklip.

MegaFlow

Hydraulikken var endnu et område, hvor Genesis satte nye standarder.

Med MegaFlow-systemet kunne traktoren leveres med en hydraulikydelse på omkring 208 liter olie i minuttet, hvilket var blandt markedets højeste på daværende tidspunkt.

Systemet arbejdede for første gang med to separate pumper, så højtryks- og højflowfunktioner kunne bruges samtidig uden at overophede olien eller stjæle unødvendig motorkraft. Det gjorde, at flere hydrauliske funktioner kunne bruges uden at stjæle fra hinanden eller kræfterne.

Maskinbladets PowerGear faktisk den tilbage i 1995, hvor der også stadig stod Ford på motorhjelmen. Især den gode adgang til service blev der lagt mærke til - kig bare på motorhjelmen, som Genesis var den første til at have en opretstående motorhjelm på market i den klasse, samt SuperSteer, transmissionen og kabinen var noget man lagde mærke til i testen. Foto: FBG-avisudklip.
Maskinbladets PowerGear faktisk den tilbage i 1995, hvor der også stadig stod Ford på motorhjelmen. Især den gode adgang til service blev der lagt mærke til - kig bare på motorhjelmen, som Genesis var den første til at have en opretstående motorhjelm på market i den klasse, samt SuperSteer, transmissionen og kabinen var noget man lagde mærke til i testen. Foto: FBG-avisudklip.

Legenden Genesis

Ikke mindst i Danmark opnåede den en næsten legendarisk status, fordi den passede perfekt til de stadig større redskaber og de lange arbejdsdage, som begyndte at komme i 90'erne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig ændrede mærket sig. De første modeller blev lanceret som Ford New Holland, mens beslægtede modeller på det europæiske marked også bar FiatAgri-navnet.

I takt med at virksomhederne blev samlet, forsvandt først Ford-navnet og siden FiatAgri-logoet.

Tilbage stod ét samlet mærke: New Holland. Genesis blev dermed den sidste store traktor, der bar Ford- og Fiat-navnet, og samtidig den første, der viste vejen for det moderne New Holland.

Efter Genesis serien levede det videre i baggrunden på TG- og T8000-serien. Foto: FBG-Arkiv.
Efter Genesis serien levede det videre i baggrunden på TG- og T8000-serien. Foto: FBG-Arkiv.

Omkring årtusindskiftet blev Genesis-serien afløst af TG-serien, som senere udviklede sig til T8000 og siden T8. Selvom modelnavnet forsvandt i en årrække, levede teknologien videre.

Efter både TG- og T8000-serien kom T8-serien, og pludselig var det også Genesis-navnet, som kom tilbage.

Da New Holland for få år siden genoplivede navnet Genesis på T8 Genesis-serien, var det derfor ikke blot et nostalgisk tilbageblik. Det var en hyldest til den traktor, som ændrede mærkets retning og lagde fundamentet for mere end tre årtiers udvikling af store New Holland-traktorer.

T8'erne gik fra den korte stortraktor med SuperSteer og lille venderadius til den længste traktor for stadig at udnytte en mindre venderadius med en stortraktor.

I dag er Genesis-navnet kommet tilbage på de store modeller så det også er synligt. Foto: FBG-Arkiv.
I dag er Genesis-navnet kommet tilbage på de store modeller så det også er synligt. Foto: FBG-Arkiv.

For mange danske landmænd og maskinstationer var Genesis ikke bare endnu en stor traktor. Den blev symbolet på overgangen til det moderne landbrug i 1990'erne, hvor kapacitet, komfort og elektronik for alvor begyndte at fylde, gearstængerne var begyndt at blive oldnordisk og de smarte løsninger var noget landbruget sukkede efter.

Derfor står Genesis stadig som en af de traktorer, der har sat de tydeligste spor i dansk landbrugshistorie - og en model, mange stadig holder fast i eller ser tilbage på med stor respekt.

Samt navnet og tankerne bag lever videre i de T8'er der bliver sendt ud fra fabrikken i dag.

Traktoren der samlede resterne af Case og IH
Se også:

Traktoren der samlede resterne af Case og IH

En ekstra detalje til slut: I Danmark kunne man i 1999 købe en New Holland FiatAgri G240 med SuperSteer, stor dækmontering og stort set alt det udstyr, der fandtes.

En dansk slutseddel fra Anker Bjerre A/S viser en nettopris på 575.000 kroner for en afsluttet handel. Omregnet til 2026-priser svarer det til 950.000 kroner.

New Holland 8970 med slamsuger. Foto: Privat.
New Holland 8970 med slamsuger. Foto: Privat.

Kilder: Maskinbladet, Maskinbladet avis 1991-93-95, Ford/New Holland 70'series-Brochure, FiatAgri G-series-brochure, The Ford Tractor story (bog), Ford/New Holland Promovideo, Forty Years of Ford tractors (bog), Fiat tractor history (bog).