Lyt til artiklen:

Ni tips til et langt og sundt hundeliv

00:00
Hastighed: ???x
05:28

Abonnementsartikel

Udvid

Flere og flere danske hundeejere træffer aktive valg for at give deres hunde et langt og sundt liv, og det resulterer nu i, at vores hunde lever længere end nogensinde.

Det gør Agria Dyreforsikring opmærksom på i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Interessen for at leve længere og sundere liv har ført til, at flere og flere mennesker prioriterer sund kost, motion og regelmæssige sundhedstjek, og den tendens spreder sig nu også til vores kæledyr, siger hundeekspert og marketingchef hos Agria Dyreforsikring, Lotte Evers, i pressemeddelelsen.

- Samtidig er vi i dag, præcis som hos mennesker, blevet langt bedre til at diagnosticere og behandle sygdom hos hunde, hvilket giver dem mulighed for både længere og bedre liv. Det er glædeligt at se, at så mange hundeejere træffer bevidste valg for deres dyrs sundhed, siger hun.

Dyreforsikringsselskabet kommer i den forbindelse med deres bedste tips til et langt og sundt hundeliv, som du finder nederst i artiklen.

Handler ikke kun om fysik

At holde styr på vægten, vælge det rigtige foder og sikre regelmæssig motion er fundamentet for et langt og sundt hundeliv. Men sundhed handler ikke kun om det fysiske, lyder det fra Agria.

- Den mentale trivsel spiller også en afgørende rolle - samvær, nærvær og en stærk relation mellem hund og ejer er ikke uvæsentlige faktorer for hundens helse, siger Lotte Evers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pludseligt vægttab eller vægtøgning kan være et tegn på dårligt helbred. Foto: Colourbox.
Pludseligt vægttab eller vægtøgning kan være et tegn på dårligt helbred. Foto: Colourbox.

Samtidig er det vigtigt, at man som hundeejer sætter sig ind i, hvordan ens hund viser tegn på, at noget ikke er, som det skal være.

- Det kræver, at man kender sin hunds normale tilstand. Derfor bør man gå sin hund grundigt efter dagligt - mærke den igennem, holde øje med bevægelse, pels, hud og reaktioner - så man både ved, hvordan den føles, når den har godt, og hurtigere kan opdage små ændringer, siger hundeeksperten og fortsætter:

- Ofte er det netop små ændringer i adfærd, energi eller appetit, der kan være de første tegn på, at der er noget galt fysisk, men også symptomer fra bevægelsesapparatet, hudforadringer som knuder og knopper.

Har forskellig levetid

Med det sagt er det dog forskelligt fra hunderace til hunderace, hvor gammel en hund bliver.

- Både genetiske faktorer og brugsområde spiller en stor rolle. Generelt lever mindre og lettere hunderacer længere, mens større og tungere racer ofte har en kortere levetid, forklarer Lotte Evers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den forbindelse opfordrer hun til, at hundeejere sætter sig ind i den enkelte hunderace og finder ud af, hvad der er typisk for den.

Det kunne eksempelvis være dens gennemsnitlige levealder, og hvilke sygdommer og skader der ofte forekommer i hunderacen.

Sommerens badeture kan gemme på en usynlig fare for hunden
Se også:

Sommerens badeture kan gemme på en usynlig fare for hunden

Det er desuden en udbredt skrøne, at blandingshunde pr. automatik er sundere end racehunde og derfor lever længere, lyder det fra Agria. Alle hunde arver deres genetiske sammensætning - og dermed potentielle sygdomsrisici - fra begge forældre.

Derfor er det afgørende at vælge en ansvarlig opdrætter, der sundhedstester forældredyrene og kan dokumentere deres sundhed - uanset om valget er en racehund eller en blandingshund, lyder det fra dyreforsikringsselskabet.

Agria bedste tips til et langt og sundt hundeliv

1. Hold øje med vægten

Vej din hund regelmæssigt. Pludseligt vægttab eller vægtøgning kan være et tegn på dårligt helbred. Og har du ikke mulighed for at veje hunden derhjemme, så kontakt dyrlægen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

2. Motion og aktivering

Sørg for, at din hund får både fysisk og mental aktivering hver dag.

3. Vælg kvalitetsfoder

Investér i kvalitetsfoder og få hjælp fra kyndige fagpersoner. Vær ekstra forsigtig med den ældre hund og hvalpe/unghunde. Det kan være en idé at veje den daglige foderportion, så hunden får den rette mængde mad.

4. Vær opmærksom på stivhed og ledproblemer

Alle hunde, men særligt ældre hunde, kan blive stive og endda få slidgigt. Lægger du mærke til, at din hun bevæger sig mindre? Så kontakt dyrlægen, så I sammen kan lægge en plan.

5. Følg vaccinationsprogrammet

Vaccinér i henhold til anbefalingerne for at beskytte din egen og alle andre hunde mod sygdomme.

6. Pas på tænderne

Hold øje med hundens tænder. Børst hundens tænder med en tandbørste - helst dagligt - og hold øje med, om der kommer tandsten. Er du i tvivl, så få din dyrlæge til at se tænderne efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

7. Lav et dagligt helbredstjek

Tjek hundens øjne, næse, mund, ører, under halen og testikler eller mælkekirtler. Mærk hunden igennem hver dag - så kan du hurtigt opdage hævelse eller andre ændringer. Tumorsygdomme kan ikke forebygges, men tidlig opdagelse kan forbedre prognosen.

Derfor skal du børste din hunds tænder
Se også:

Derfor skal du børste din hunds tænder

8. Trafiksikkerhed

Hold din hund under opsyn ude og hjemme. Brug altid snor i tætbefolkede områder eller ved trafik. Brug reflekser i den mørke tid og sørg for at have et stabilt indkald.

9. Lær om din race

Sundheden varierer meget mellem forskellige hunderaver. Find ud af, hvordan situationen ser ud for din specifikke hunderace - så ved du, hvad du skal være ekstra opmærksom på.

Kilde: Agria Dyreforsikring.

Advarsel til hundeejere: Giftig plante breder sig
Se også:

Advarsel til hundeejere: Giftig plante breder sig