Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny hurtiglader til 18V og 36V-batterier
Ryobi introducerer nu en ny 18V/36V hurtiglader med dobbelt spænding, der leverer den hurtigste opladning i sortimentet ONE+.
Det meddeler producenten i en pressemeddelelse
Den nye oplader samler 18V ONE+ og 36V MAX POWER i én løsning og giver mulighed for opladning af begge batterityper med én og samme opladning.
Optimerer ydeevnen
Hutigladeren med dobbelt spænding oplader et 18V ONE+ 4,0 Ah EDGE-batteri til 80 procent på 15 minutter, hvilket reducerer ventetiden og giver mere tid til byggeprojekter, havearbejde, hobbyprojekter, rengøring og meget mere.
Som oplader på tværs af begge batteriplatforme leverer den også hurtig opladning til MAX POWER-serien og oplader et 36V 4,0 Ah EDGE-batteri til 80 procent på 30 minutter.
Hutigladeren overvåger løbende batteriets spænding og tilstand gennem hele opladningsprocessen og justerer automatisk ladeeffekten for at optimere ydeevnen og bidrage til længere batterilevetid.
De høje ladehastigheder opretholdes på tværs af hele batteri-sortimentet med op til 12 A til ONE+batterier og op til 6 A til MAX POWER batterier.
Aktiv køling
Et integreret kølesystem regulerer aktivt temperaturen, forhindrer overophedning og sikrer sikker og ensartet opladning. Sammen bidrager disse funktioner til at maksimere batteriets holdbarhed og driftssikkerhed, lyder det fra Ryobi.
En integreret LED-indikator viser desuden batteriets ladestatus. Det gør indikatoren, når opladningen er i gang, når batteriet har nået 80 procent, og når batteriet er fuldt opladet.
Japanske Ryobi har eksisteret i mere end 50 år og er kendt for sit værktøj af høj kvalitet.
