Lyt til artiklen:

Udsigt til at ulve kan skydes uden tilladelse

00:00
Hastighed: ???x
02:40

Abonnementsartikel

Udvid

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt en ny bekendtgørelse om vildtskader i høring, og i den er der væsentligt nyt for husdyrholdere.

For i kapitel 2, der har titlen "Regulering uden forudgående tilladelse", hvor man finder afsnit som "Hjortevildt og hare", "husmår og ilder" og "Ræv" er der indføjet et nyt dyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mellem "Ræv" og "Vildkanin" finder man nu "Ulv", og dermed lægges der op til, at ulv efter den nye bekendtgørelse kan reguleres uden forudgående tilladelse.

I afsnittet, der starter med paragraf 6, er de nærmere krav defineret.

"I indhegninger med husdyr, hvor hegnet lever op til kravene for et ulvesikret hegn, jf. bilag 1-2 til bekendtgørelse om tilskud til ulvesikrede hegn og om kompensation for ulveangreb på husdyr, kan ulv reguleres hele året."

Det vil sige, at en ulv bag et korrekt opsat og fungerende ulvehegn må skydes.

Det fremgår desuden i høringsforslaget, at reguleringen kan ske hele døgnet med termiske samt lysforstærkede sigtemidler, og at det må ske fra kunstigt skjul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også ved angreb

I stk. 4 hedder det desuden, at "såfremt det er nødvendigt for at afværge et angreb på husdyr, kan ulv reguleres hele året. Regulering er kun tilladt, hvis det ikke har været muligt at afværge angrebet ved skræmmeskud".

Det tog for lang tid at sætte hegn op - så Flemming opfandt sit eget
Se også:

Det tog for lang tid at sætte hegn op - så Flemming opfandt sit eget

Desuden fastslås det i bekendtgørelsen, at man skal kontakte Naturstyrelsens ulvekonsulenter hurtigst muligt, og senest 12 timer efter man har skudt. Desuden skal dyret overdækkes med presenning eller lignende og må ikke flyttes, før ulvekonsulenten har besigtigetet området og afmærket skudstedet.

Dræbte ulve tilfalder desuden Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.

Dermed lægges der i den nye bekendgørelse altså op til, at ulve både må skydes, hvis de kommer bag ulvesikret hegn, men også, hvis de er ved at angribe husdyr og ikke lader sig skræmme væk.

Bekendtgørelsen er i høring indtil 10. august, og reglerne gælder derfor ikke endnu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bekendtgørelsen forventes ifølge Dansk Skovforening at træde i kraft 1. september 2026.