Lyt til artiklen:

Carl havde ret: Grav et hul og få den perfekte, kolde sommerøl

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Abonnementsartikel

Udvid

Når den danske sommer viser sig fra sin bedste side og sender temperaturen opad, så er der næppe noget bedre end at finde en plads i skyggen og få sig en kold pilsner.

Og jovist, så er en iskold bajer fra køleskabet da også god, men som den dybt alkoholiserede læge, Carl, spillet af afdøde Frits Helmuth, i filmen Blinkende Lygter så rigtigt sagde;

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Pilsnere skal være jordkølede, forstår du. Sådan har det altid været. Det gælder om at ramme den rigtige dybde, forklarer Carl til den genfødte forbryder-narkoman, Peter, spillet af Ulrich Thomsen.

Blot få meter nede ligger jordens temperatur nemlig forholdsvist konstant på seks til otte graders varme, og den er stabil året rundt.

Mit ølhul

For et par år siden havde jeg en stump kloakrør i overskud og kom i tanke om den fantastiske scene, hvor det næsten virker som om, meningen med livet skal findes i dybden på et ølhul.

Pilsnere skal være jordkølede, forstår du. Sådan har det altid været. Det gælder om at ramme den rigtige dybde

Carl, dybt alkoholiseret læge i filmen "Blinkende Lygter" fra 2000.

Således var jeg bare en fletkurv og to håndfulde bajere fra et færdigt ølhuls-projekt. Frem med spaden og i gang. Jeg har placeret mit ølhul et skyggefuldt sted i haven bag et træ, og som låg har jeg en skive aske-træ. Bunden af mit ølhul, som jeg har støbt tæt med beton, rammer 90 centimeter og den dybde sikrer dejligt kolde pilsnere på en varm sommerdag.

Hvis du har fået lyst til at gøre kunsten efter, så er der en opskrift herunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Koldrøgning for amatører
Se også:

Koldrøgning for amatører

Materialer du skal bruge

  • Et kraftigt plastikrør: Brug et kloakrør, for eksempel et gråt eller orange PVC-rør med en diameter på 15-20 centimeter, så der er plads til flasker eller dåser.
  • To endepropper: En prop til bunden (så der ikke trænger vand og mudder ind) og en prop til toppen som tætsluttende låg.
  • En snor eller et reb: Til at hejse øllene op og ned med.
  • En indsats: En lang holder, et mindre rør med huller, eller en kurveanordning, hvor dine pilsnere kan stå stabilt over hinanden.

Sådan gør du - Trin for trin

Grav hullet: Find et skyggefuldt sted i haven.

Grav et lodret hul, der er omkring en meter dybt. Jo dybere du graver, jo koldere bliver dine øl om sommeren.

Forbered røret: Det er vigtigt, at bunden er helt vandtæt, så dine øl ikke svømmer i grundvand. Støb i hullet eller træk en affaldspose op om røret på ydersiden.

Placer røret: Sænk røret ned i hullet. Fyld jord tilbage rundt om røret og stamp det godt, så røret står fuldstændig stabilt og lodret. Lad gerne de øverste par centimeter af røret stikke op over græsset, så der ikke falder skidt derned.

Skål!