Lyt til artiklen:

En legetøjshistorie slutter: Producent af legendariske pedal-traktorer lukker fabrik

00:00
Hastighed: ???x
03:14

Abonnementsartikel

Udvid

Kan du huske din allerførste John Deere, New Holland eller Fendt? Den af plastic, hvor alle hestekræfterne sad i dine små ben?

De karakteristiske pedaltraktorer fra Rolly Toys har i årtier været at finde i haver, på gårdspladser og i stalde både i Danmark og i resten af verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu er det imidlertid snart slut med produktionen på den tyske fabrik.

Legetøjstraktorerne fra Rolly Toys er kendt af mange. Her er en shop på Agritechnica i 2019. Arkivfoto: Maskinbladet.
Legetøjstraktorerne fra Rolly Toys er kendt af mange. Her er en shop på Agritechnica i 2019. Arkivfoto: Maskinbladet.

Selskabet, Franz Schneider GmbH & Co. KG, der står bag Rolly Toys, har endegyldigt besluttet at lukke fabrikken i Neustadt, Bayern.

Det skriver blandt andre den tyske avis BILD med henvisning til virksomheden og avisen Fränkischer Tag

Lukningen af fabrikken, der siden 1966 har produceret blandt andet pedaltraktorer, gokarts, slæder og forskellige entreprenørmaskiner til børn,betyder samtidig, at flere end 110 medarbejdere mister jobbet.

John Deere producerede hestetrukne plove og så aldrig en traktor
Se også:

John Deere producerede hestetrukne plove og så aldrig en traktor

Redningsaktion mislykket

Franz Schneider har igennem flere måneder været gennem en insolvensbehandling, hvor ledelsen sammen med rådgivere har forsøgt at finde en løsning, der kunne sikre den fortsatte produktion i Neustadt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et udvalg af de legendariske pedaltraktorer er udstillet på Danmarks Traktormuseum på Falster: Arkivfoto: Marie Linddahl.
Et udvalg af de legendariske pedaltraktorer er udstillet på Danmarks Traktormuseum på Falster: Arkivfoto: Marie Linddahl.

Det er dog ikke lykkedes.

- Produktionen i Neustadt kan ikke reddes. Et stykke legetøjshistorie går tabt, siger administrerende direktør Frank Schneider til avisen Fränkischer Tag.

Det betyder dog ikke nødvendigvis et endegyldigt farvel til Rolly Toys produkter.

400 modelmaskiner på 26 år
Se også:

400 modelmaskiner på 26 år

Ifølge direktøren er der fortsat to interesserede købere af selve mærket. Begge er dog kun interesserede, hvis produktionen flyttes væk fra Neustadt.

Mistede stor kunde

Ifølge ejeren af Rollo Toys er der flere årsager til virksomhedens økonomiske problemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2025 mistede producenten sin næststørste kunde. Samtidig har producenten som de fleste andre været ramt af stigende energi-, materiale- og vareomkostninger.

Traktornostalgi i topklasse
Se også:

Traktornostalgi i topklasse

Frank Schneider peger desuden på konkurrence fra kinesiske producenter, samt amerikanske toldsatser, der har gjort eksporten både vanskeligere og dyrere.

Franz Schneider GmbH & Co. KG blev grundlagt i 1938, mens den første pedaltraktor kom på markedet i 1966. I de senere år er der årligt blevet produceret omkring 250.000 børnekøretøjer på et fabriksareal på cirka 36.000 kvadratmeter.

Fabrikken lukker efter planen permanent den 31. december 2026.