Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
To nye ATV'er til fritidsbrug og landbrug
CFMOTO-forhandler Vestergaards Maskinservice har for nylig fået to nye ATV'er ind ad døren: modellerne CFORCE C4 og C5 - en henholdsvis 400 kubik og 500 kubik maskine, der egner sig til både fritidsbrug og landbrug.
- I begge modeller er motoren blevet vendt om, så cylinderen peger bagud, og man døjer derfor ikke med varme ved benene, fortæller medindehaver Martin Vestergaard til Fritidsmarkedet.
- Det giver også færre rystelser i maskinen og en meget blødere igangsætning og gearskifte.
Slidstærke og mere komfort
Både C4 og C5 kommer i en kort model (S) og en lang model (touring). Derudover har begge modeller også servostyring som standard, og de er blevet mere slidstærke - blandt andet er deres bagagebærer nu i stål i stedet for plastik.
Samtidig kommer begge ATV'er nu med gennemfarvet plastik i stedet for lakeret og er dermed ikke så modtagelige over for ridser.

CFORCE C4 er udstyret med en ny 409 cc DOHC-motor, der leverer 33 hestekræfter (24 kW) og 34,5 Nm drejningsmoment, hvilket giver stærk og jævn kraft til både arbejde og fritidskørsel.
Derudover har ATV'en en smallere midterprofil og tykkere sædepude for en mere behagelig siddeposition. C4 har en trækkapacitet på op til 612 kg, og maskinen er i øvrigt nem at tilpasse med ekstraudstyr og opbevaringsløsninger med CF-Connect hurtigmonterings-system.

CFORCE C5 er udstyret med en ny 499 cc DOHC-motor, der leverer 39 hestekræfter (29 kW) og 43,5 Nm, hvilket giver stærk og stabil trækkraft under alle forhold.
Og ligesom C4'eren, har C5 også en mere behagelig siddeposition med en smallere midterprofil og tykkere sædepude. Derudover sikrer den forbedrede affjedring med 210/235 millimeter vandring foran og bagtil øget komfort og bedre terrængreb.
På denne model er trækkapaciteten også op til 612 kg og har samme hurtigmonteringssystem som C4.
Good feedback i udlandet
Vestergaards Maskinservice forhandler også estiske Iron Baltic, som producerer redskaber og tilbehør til ATV'er og UTV'er - og disse redskaber er ATV'erne blandt andet kompatible med.
- Når du skal montere et redskab fra Iron Baltic, piller du det trækrør ud, kugletrækket sidder på. Så kan du sætte lift på, hvor du blandt andet kan få en tallerkenharve, kartoffelplov eller tromle, forklarer Martin Vestergaard.

Er det planen, at ATV'en skal udføre tungere arbejde med trailer for eksempel, anbefaler Martin Vestergaard model C5 over C4, da C5 har lidt mere overskud i motoren til dette arbejde.
- Begge modeller har i øvrigt fået god feedback i andre lande. For der er ikke så mange, der kører i Danmark endnu - men vi solgte den første C4 lige op til Landsskuet i Herning, fortæller medindehaveren.
- Og jeg tror, C4'eren er en god konkurrent til den gamle Suzuki 160'er, der står på mange ejendomme rundt omkring, tilføjer han.
Både C4 og C5 kan desuden fås med traktorplader - både til landbrug og som godstransport.
- 95 procent af de ATV'er og UTV'er, vi sælger, er på traktorplader. For det koster ikke andet end nummerpladerne. Det vælger de fleste at gøre, siger Martin Vestergaard og tilføjer, at der er tre års garanti på alle CFMOTOs modeller.
