Lyt til artiklen:

Gode tilbagemeldinger på Danmarks største juletræsmesse

00:00
Hastighed: ???x
02:31

Abonnementsartikel

Udvid

Langesø handler om juletræer - blandt andet. For nok er det en veletableret og årligt tilbagevendende juletræsmesse, men de senere år er der samtidig også blevet mere og mere indhold for skovfolket. Vel at mærke uden, at det koster på juletræerne.

Det mener messearrangør Per Tørslev Jensen, som dagen derpå er rigtig godt tilfreds med afviklingen af Langesømessen 2026.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Allerede sidste år lykkedes vi med at tiltrække flere store skovmaskiner, og det har vi fastholdt i år. Der er nemlig både et marked og et behov for, at skovfolket kan mødes her, og det er vi glade for, siger han.

Skovbrug i blodet
Se også:

Skovbrug i blodet

Som de foregående år blev der i løbet af dagen afholdt både DM i udkørsel samt skovbrugsmesterskaber for lærlinge.

På baggrund af de foreløbige tilbagemeldinger fra de udstillere og gæster, han nåede at tale med torsdag eftermiddag, er Per Tørslev Jensen ikke i tvivl om, at Langesø 2026 har været en succes.

- Der var begejstring fra både udstillere og gæster. Området er jo ret unikt, og det høster roser fra de besøgende. Samtidig siger udstillerne, at det er de rigtige besøgende, der finder vej til messen, siger han.

De senere år har Langesømessen tiltrukket flere store skovmaskiner. Foto: Torben Jastram.
De senere år har Langesømessen tiltrukket flere store skovmaskiner. Foto: Torben Jastram.

Samtlige 120 stande var solgt på forhånd, så området var fyldt. At flere udstillere har udtrykt ønske om at få lidt større stande næste år, er noget Per Tørslev Jensen og hans kollegaer kigger på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil naturligvis gerne lave nogle af standene større, hvis det kan lade sig gøre. Vi vil undersøge det grundigt i den kommende tid. Det er jo vigtigt, at vi kun gør det, hvis vi kan undlade at ødelægge det unikke område. Der skal naturligvis ikke udøves hærværk på skoven, understreger han.

Minigrise med muligheder
Se også:

Minigrise med muligheder

Kommer Langesømessen tilbage til næste år?

- Jeg kan bestemt ikke forestille mig andet, understreger Per Tørslev Jensen.

Foto: Torben Jastram.
Foto: Torben Jastram.