Lyt til artiklen:

Cecilie kæmper for frederiksborghestens overlevelse

00:00
Hastighed: ???x
06:33

Abonnementsartikel

Udvid

I fire af de otte hestebokse på en lille landejendom, der ligger mellem de to landsbyer Vils og Ørding på Mors, står der frederiksborgheste. Her er den unge fireårs-hoppe Limfjordens Zahara, avlshoppen Nytoftgaards Philadelphia og kørehestene Lady og Kingo.

- Vi har boet i Norge i mange år, men da vi flyttede tilbage til Danmark i oktober 2022, købte vi året efter vores første Frederiksborghest. Det var Zahara, fortæller Cecilie Holst, der er vokset op med heste og deler passionen for hestene med sin mand Henrik Holst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover at være frederiksborg-entusiast er hun også uddannet cand.mag. i historie. Så hun har styr på racens oprindelse.

Limfjordens Zahara på Lemvig Dyrskue i juni 2026. Privatfoto.
Limfjordens Zahara på Lemvig Dyrskue i juni 2026. Privatfoto.

- Engang tilbage i 1700-tallet var frederiksborghesten en af Danmarks helt store eksportvarer, og det var virkelig et statussymbol at have en frederiksborghest. Det var creme de la creme - fortidens Ferrari. Den var forbeholdt kongelige, adelige og eliten.

Faktisk er Rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads skabt efter de bedste partier på forskellige frederiksborghingste og er dermed en idealhest og viser, hvilken type hest man forsøgte at opnå gennem avl.

Rytterstatuen af Frederik den 5. står på Amalienborg Slotsplads og er lavet af franske billedhugger Saly og stod færdig i 1771. Hesten er sammensat af de bedste dele fra forskellige frederiksborgheste. Arkivfoto: Colourbox.
Rytterstatuen af Frederik den 5. står på Amalienborg Slotsplads og er lavet af franske billedhugger Saly og stod færdig i 1771. Hesten er sammensat af de bedste dele fra forskellige frederiksborgheste. Arkivfoto: Colourbox.

Frederiksborghesten er også verdens ældste stambogsførte husdyrrace.

- I dag er racen jo danmarkshistorie på fire ben. Men der er ikke særlig mange tilbage af dem, og jeg synes, at det er ærgerligt, hvis racen går fuldstændig i glemmebogen. For 10 år siden var der over 2.000 heste, og nu er antallet under 1.000. Hvordan ser det ikke ud om 10 år, hvis ikke nogen gør noget, spørger Cecilie Holst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og derfor har hun tænkt sig sammen med sin mand at være en af dem, der gør noget.

Familien Holst- tager ud til forskellige arrangementer og dyrskuer med deres heste for at udbrede kendskabet til racen. Her er det Limfjordens Zahara på Spøttrup Borg til sidste års julemarked. Privatfoto.
Familien Holst- tager ud til forskellige arrangementer og dyrskuer med deres heste for at udbrede kendskabet til racen. Her er det Limfjordens Zahara på Spøttrup Borg til sidste års julemarked. Privatfoto.

Drømmer om museum

Familien fra Mors tager afsted til dyrskuer og arrangementer for at eksponere racen, de har oprettet en Facebook-gruppe med sociale arrangementer med frederiksborgheste, og så har de lavet en YouTube-kanal med fakta om racen. Desuden arbejder Cecilie Holst på at komme ud og holde foredrag om racen.

Med hjerte for Norges ældste hesterace
Se også:

Med hjerte for Norges ældste hesterace

- Vi drømmer om at omdanne vores ledige staldbygning til et dedikeret frederiksborg-museum. Visionen er at restaurere bygningen, så de rå staldvægge danner rammen om en stemningsfuld udstilling med historiske vogne, redskaber og store lærreder med gamle fotografier og malerier. Vores store håb er at skabe et sted, hvor racens historie bliver bevaret for eftertiden, siger Cecilie Holst.

Hun påpeger samtidig, at hvis der er nogen, der ligger inde med stambøger, historiske effekter eller billeder, så vil hun meget gerne være med til at sikre at det ikke går tabt ved at bruge det i en udstilling.

450 års danmarkshistorie

Ifølge historikeren og frederiksborg-entusiasten er årsagen til racens nedgang blandt andet, at man i 17- og 1800-tallet lavede den fejl at eksportere alt for mange heste, hvilket resulterede i den snævre genpulje, man kæmper med i dag. Men den moderne nedgang skyldes primært landbrugets mekanisering, hvor behovet for arbejdsheste faldt drastisk, hvilket sendte racens samlede bestand i en kraftig nedgang. Og så overtog moderne sportsheste markedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Frederiksborghesten er 450 års danmarkshistorie og vores allesammens kulturarv. Hvis en gammel bygning forfalder, kan man mange gange genopbygge den ved hjælp af tegninger, men hvis den her race forsvinder, så er det jo en genpulje, der går fuldstændig tabt, siger Cecilie Holst og uddyber:

Henrik Holst har også passion for heste. Han laver blandt andet opvisninger, hvor han ridder som i middelalderen med rustning. Foto: Marie Linddahl.
Henrik Holst har også passion for heste. Han laver blandt andet opvisninger, hvor han ridder som i middelalderen med rustning. Foto: Marie Linddahl.

- Den massive overeksport af de absolut bedste avlsdyr i 1700- og 1800-tallet førte til Frederiksborgstutteriets officielle lukning. Overeksporten lagde altså det sårbare fundament. Og er den første og meget afgørende årsag til, at vi i dag står med en meget snæver genpulje og en lille stambestand. Gennem 1800- og 1900-tallet overgik avlen til private landmænd og herregårde, hvor Frederiksborghesten blev selekteret til at være en stærk, nøjsom og arbejdsom køre- og landbrugshest.

- I løbet af 1900-tallet skete der også et skifte i ridemoden. Markedet efterspurgte i højere grad specialiserede sportsheste, hvilket skubbede den mere alsidige Frederiksborghest ud på et sidespor.

Føl til konfirmation

Lige nu er en af familiens avlshoppe, Philadelphia, til hingst, da datteren Victoria har fået et føl i konfirmationsgave.

- Philadelphia har en rigtig fin stamtavle og er kun 0,4 procent forædlet og kåret 1. klasse. At hun kun er 0,4 procent forædlet betyder, at hendes stamtavle har en racerenhed på hele 99,6 procent, så hun bærer dermed på noget af det absolut reneste, originale blod, der overhoveder er tilbage i den officielle bevaringsavl i Danmark. Det gør hende genetisk set til en uvurderlig skat for racens overlevelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Cecilie og Henrik Holsts datter, Victoria, har i konfirmationsgave fået et føl fra hoppen Philadelphia. Privatfoto.
Cecilie og Henrik Holsts datter, Victoria, har i konfirmationsgave fået et føl fra hoppen Philadelphia. Privatfoto.

Planen er at de fire tomme bokse i stalden skal fyldes med frederiksborgheste.

Godt sind

Det er dog ikke kun på grund af historien, at Cecilie Holst kæmper for racens overlevelse.

- Det er en nøjsom hest, der ikke kræver ret meget for at holde huld, så den er billig i drift. De er også kendt for god hovkvalitet, og så har de et godt sind. Der er arbejdskraft i dem og samtidig er de loyale, pålidelige og stabile heste.

Hoppen Zahara er avlet af Yvette Thomsen i Lemvig. Den opnåede på Aulum Dyrskue i 2025 de maksimale 24 points og en ærespræmie. Privatfoto.
Hoppen Zahara er avlet af Yvette Thomsen i Lemvig. Den opnåede på Aulum Dyrskue i 2025 de maksimale 24 points og en ærespræmie. Privatfoto.

Til efteråret skal familien have fireårs hoppen Zahara til kåring, så hun også kan indgå i avlen.

Hvert år avles der i Danmark med cirka 75 hopper og 30 hingste, og der fødes cirka 50 føl om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2025 kom der ifølge Hesteavlsforeningens seneste beretning blot 24 føl til verden. De var fordelt på 12 benyttede hingste.

Irish Cob er Ditte og Jacobs store passion
Se også:

Irish Cob er Ditte og Jacobs store passion