Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nu må du tage bilen med på jagt efter tyttebær
Slutningen af august er højsæson for tyttebærplukning. I den anledning bliver der nu flere muligheder for at plukke saftige røde bær, når Naturstyrelsen Søhøjlandet ekstraordinært åbner for bilkørsel ad udvalgte skovveje i Kompedal Plantage, Gludsted Plantage og Nørlund Plantage
Det sker den 29. og 30. august, hvor det vil være tilladt at køre i plantagerne fra solopgang til solnedgang.
- Det giver mulighed for nemt at komme ind til områder med tyttebær og samtidig opleve sensommerens skønne hedelandskaber, lyder det i en pressemeddelelse fra Naturstyrelsen.
De største områder med tyttebær findes på hederne i Nørlund Plantage, ved Grathe Hede i Kompedal Plantage og omkring Isenbjerg i Gludsted Plantage.
Tager man til Harrild Hede søndag den 30. august, er der desuden ekstra meget at opleve. Her afholdes Harrild Hede Dagen med forskellige aktiviteter for besøgende.
