Lyt til artiklen:

Flere ting presser prisen på træpiller op

00:00
Hastighed: ???x
02:51

Abonnementsartikel

Udvid

August, september og oktober er højsæson for at købe træpiller til både pilleovn og pillefyr. Det mærker de tydeligt hos Dalmose Brænde, der siden 1996 har solgt træpiller.

- Det er altid sådan, at prisen stiger i august, så der er flere, der burde købe ind i juni, da priserne er lavere i juni end august. Jeg plejer altid at sige, at man skal købe ind omkring Roskilde Dyrskue, siger Erik Meldgaard, der er slagsansvarlig hos Dalmose Brænde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virksomheden holder til i Ringsted på Midtsjælland, men leverer træpiller til hele landet. De er en af landets største virksomheder, der sælger træpiller til private, og siden 2010 har de også opsækket træpiller - både til sig selv og for andre.

Salget af træpiller i Danmark peaker i august, september, oktober og januar. Arkivfoto: Rasmus Kragh Jørgensen.
Salget af træpiller i Danmark peaker i august, september, oktober og januar. Arkivfoto: Rasmus Kragh Jørgensen.

- Vores vurdering er, at prisen på træpiller kommer til at peake i år, og så går ned næste år. Men der er mange udefra kommende ting, der kan påvirke det - eksempelvis hvis vi får en ekstrem hård vinter, eller hvis samhandlen med Rusland bliver genoptaget, for det er tydeligt, at de træpiller mangler på markedet.

Mange ting påvirker prisen

Erik Meldgaard fortæller, at prisen også påvirkes af, at man i Litauen og især Polen er i gang med at udskifte mange af de gamle olie- og halmfyr til pillefyr. Det betyder, at efterspørgslen her er steget markant.

- Vi kommer også fra den længste vinter i lang tid, og det gjorde at mange af lagerne blev tømt. Samtidig havde vi en historisk dårlig produktion hos savværkerne, hvilket vil sige, at der er savværker i Sverige, der lukker og kører med nedsat produktion, fordi der ikke er så meget gang i tømmerhandlen. Når det sker, så kommer der ikke savsmuld, og det vil sige, at der ikke blev produceret den mængde træpiller, der normalt gør.

Tyske træpiller til laveste pris - sådan gør du
Se også:

Tyske træpiller til laveste pris - sådan gør du

Det vil altså sige, at der er mange ting, der det seneste år har påvirket prisen på træpiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når sådanne ting sker på samme tid, så ser vi, at priserne stiger en smugle. For den private kunde er det måske 300-500 kroner pr. palle, at de mærker det stiger.

Den sjællandske træpillevirksomhed sælger flest træpiller i august, september, oktober og januar.