Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Deling af stauder: Sådan gør du
Er én staude ikke nok, er der en nem måde at få planten bredt ud til flere steder i haven; nemlig ved at dele den.
Men hvordan er det nu lige, man gør - og hvornår?
Det forklarer staudeentusiast og havebogsforfatter Lars Wildes her.
Forår eller efterår
At dele en staude er ikke kun en nem, men også billig, måde at få nye planter i haven på - og det eneste, det kræver, er en spade. I den forbindelse gør haveejeren dog opmærksom på, at der er nogle tidspunkter i havesæsonen, hvor det er mere oplagt at dele stauder end andre.

- Det er rigtig godt at dele stauder tidligt, tidligt forår eller sent efterår, efter stauderne er færdige med at blomstre, siger Lars Wildes, der griber spaden og udser sig en staude.
- Her har jeg en staude allium, og så kan man egentlig bare være rigtig grov, hvor man kan lave en delvis deling, hvor du tager en del af stauden og bare hakker ned igennem med spaden. Det sker der ingenting ved, for en staude er superrobust, siger han.

Og netop kunsten at dele stauder er noget, Lars Wildes ved en ting eller to om. For hans have er fyldt til randen med stauder i alskens farver og størrelser, blandt andet fordi han løbende har delt planterne.
- Du kan også grave hele stauden op, og så kan du dele den i endnu flere dele. Derved kan du gentage den mange steder i haven, og det er mange gratis, nye planter ved hjælp af deling.
- Så bare fat spaden, og så får du mange nye stauder, lyder det fra haveejeren, der også har en Instagram-profil og en Youtube-kanal, hvor han deler ud af sine tips og idéer til staudehaven.
