Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fra Valmet 33 til Valtra T5: Se video med historisk traktor-parade
Der var nostalgi på hjul, da den finske traktorproducent Valtra fejrede sit 75-års jubilæum. En parade med traktorer fra forskellige epoker viste udviklingen gennem 75 års traktorhistorie.
De gamle modeller og deres nyere efterfølgere gav et levende billede af, hvor meget traktoren har forandret sig gennem årene.
Vi har samlet højdepunkterne fra den nostalgiske parade i et sammenklip i videoen øverst i artiklen.
Valmet 33

Valmet 33 markerede overgangen til diesel i 1950'erne. Modellen blev præsenteret i 1956 og var et vigtigt skridt i mærkets tidlige traktorhistorie.
Valmet 502

Med Valmet 502 fra 1971 kom førerkomforten i fokus. En lukket kabine var standard, og støjniveauet var lavt efter datidens målestok.
Valmet 1502

Seks hjul og seks cylindre gjorde Valmet 1502 til et særpræget indslag i 1975. Bogien bagtil gav en jævn kørsel og fordelte vægten over flere hjul.
Volvo BM Valmet 705

705 hører til den nordiske 05-serie, som blev lanceret i 1982. Serien forenede arven fra svenske Volvo BM og finske Valmet.
Valtra 8000-serien

8000-serien har rødder i Valmets Mega-serie fra 1991. De sekscylindrede traktorer blev videreudviklet gennem 1990'erne og dannede grundlag for den senere T-serie.
Valtra T1

Med T1-opdateringen i 2007 fik T-serien motorer med common rail og fire ventiler pr. cylinder. Det var næste udviklingstrin for Valtras sekscylindrede traktorer.
Valtra T5

Femte generation af T-serien kom i 2021. Her blev førerpladsens betjening og elektronik opdateret som næste skridt i udviklingen af Valtras sekscylindrede traktorer.
