Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Hold rotterne væk med 10 enkle råd
Bor du på en landejendom med dyrehold eller korn, er efteråret og vinteren tiden for besøg fra kommunens rottebekæmper i forbindelse med de årlige tilsynsbesøg.
Alle kommuner skal nemlig som udgangspunkt lave et årligt rotteeftersyn, hvis man eksempelvis har dyrehold, opbevarer foder, korn eller lignende. Besøgene skal ligge i perioden fra oktober til februar.
Miljøstyrelsen har samlet en række råd til, hvordan man mindsker risikoen for rotter.
10 ting du selv kan gøre
1. Sikring af nedløbsrør
Hvis dit tagnedløb ikke er ført helt ned i en tagbrønd med vandlås, så kan du lave en midlertidig sikring af tagnedløbet , eksempelvis med en kugle af volierenet i top eller bund af nedløbet.

2. Sikring af udluftningskanaler, studsudluftninger og kældervinduer
Gennemgå husets udluftningskanaler og studsventiler og sikre dig, at de er lukkede med gavnesikrede riste. Endvidere er det en god ide ikke at lade kældervinduer stå åbne i længere tid.
3. Bygningsnær plantevækst
Rotter er fantastiske til at klatre og bygningsnær plantevækst gør, at rotterne kan komme op og ind på taget og videre ind i din bolig. Du bør derfor undlade at plante buske og træer lige op ad bygningen. Er der allerede kraftig vegetation, bør du klippe det ned, så der er cirka en meter mellem toppen af planten og udhæng.

4. Affald
Hjælp kommunen og stil ikke affald ved siden af offentlige skraldespande. Og overfyld ikke din egen beholder, så den ikke kan lukkes. Det er mad til både rotter og måger.
5. Fuglefodring
Du skal indstille fuglefodring, hvis du får rotter. Rotten er en dygtig klatrer og kan sagtens få adgang til dit foder, selvom det hænger væk fra jorden. Rotten kan også spise de rester, som fuglene spilder på jorden.

6. Sikring af gulvafløb
Rotter kan løfte op til 1,2 kg. Derfor er det vigtigt at sikre sine gulvafløb med skruer, som vist på billedet og sikre, at afløbsrister er intakte og tætsluttende og af et materiale som ikke nemt kan gennemgnaves af rotter.

7. Sikring og vedligeholdelse af dine stikledninger og afløb
Rotter lever frit i kloakken, hvor de er beskyttet mod naturlige fjender. Når rotten skal formere sig, kræver det midlertidig tørre rede pladser. Hvis dine stikledninger ikke er intakte, eller hvis der er efterladt stikledninger, der ikke er i brug - eksempelvis, hvis et hus er nedrevet, og kloakledningerne ikke er afblændet korrekt helt ude ved hovedledningen, så udgør de perfekte steder for rotten, når den skal yngle.
Det er derfor vigtigt, at dine ledninger er intakte og i brug. Ligeledes skal du sørge for, at rotterne ikke kan komme op til overfladen.
Et rottehul uden jordfane på en kloakeret ejendom er normalt et tegn på kloakbrud. De fleste grundejere er forsikrede mod skjulte defekter. Så hvis uheldet er ude, og der konstateres et brud på din stikledning kan du kontakte dit forsikringsselskab og få hjælp.
Vælger du at få en kloakmester til at montere en rottespærre, er det vigtigt, at du får den tilset med faste intervaller for at undgå tilstopning og sikre, at den stadig sidder, som den skal.
8. Oplag af foder - også ved hoppybrug
Dyrehold kan være en væsentlig årsag til, at rotter tiltrækkes. Det er ikke dyreholdet i sig selv, der tiltrækker rotter, men ofte dyrenes foder eller indretningen af hønsegården/volieret eller huset, hvor du har dine dyr.

9. Tilgængelig føde
Har du rotter, er det vigtigt at fjerne alle fødekilder. Også i haven. Her kan nedfaldsfrugt også udgøre en fødekilde, og det er vigtigt, at du fjerner det løbende i det omfang, du har mulighed for det.

10. Huller i vej, fortov eller i haven
Rottehuller er ofte gemt væk af vejen, og man skal derfor lede godt efter dem.
Synker dine fliser, eller opdager du huller i haven, i fortov eller i vejen, som ikke tidligere har været der, kan der være tale om rotter.
