Lyt til artiklen:

Flyt elforbruget og spar penge

00:00
Hastighed: ???x
03:12

Abonnementsartikel

Udvid

Fra den 1. oktober til den 31. marts er det dyrere at få transporteret strøm gennem elnettet til stikkontakten. Det skyldes, at landets netselskaber som sædvanlig overgår til vintertariffer i den periode, fortæller Cäthe Bay-Smidt, leder af netøkonomi og compliance i Cerius-Radius i en pressemeddelelse.

- Netselskabernes tarifmodel afspejler vores udgifter til at drive elnettet - både i løbet af døgnet og året. Tarifmodellen er således strikket sådan sammen, at elkunderne har økonomisk incitament til at flytte forbrug og fordele det ud over hele døgnet, så vi udnytter det eksisterende elnet bedst muligt. Og selvom tarifferne bliver højere i meget af døgnet i vinterhalvåret, så forbliver de lave om natten, fortæller hun, og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kunderne har taget tarifmodellen til sig, og de har flyttet meget forbrug sammenlignet med tidligere. Det betyder, at vi minimerer spidsbelastningerne i elnettet, og så kan vi som netselskaber holde omkostningerne nede samt udskyde omkostningstunge forstærkninger og udbygninger af elnettet. I stedet kan vi prioritere vores ressourcer og styrke elnettet de steder, hvor forbruget vokser hurtigst, fortæller Cäthe Bay-Smidt.

2026 kan blive dyreste år siden energikrisen
Se også:

2026 kan blive dyreste år siden energikrisen

Den nuværende tarifmodel blev indført ved indgangen til 2023, og siden da er Cerius-Radius' tariffer skiftet mellem sommer- og vintertariffer hvert halve år.

Dyr vinter i sigte

Cäthe Bay-Smidt understreger, at gode elvaner bliver afgørende for størrelsen af kundernes elregninger denne vinter. For den rå elpris er allerede høj.

- Vi har set, at sensommerens elpriser ligger på et højt niveau, og det er noget, der sætter sig direkte i kundernes elregninger. Derfor er der rigtig mange penge at spare, hvis man tænker over sit forbrug og holder øje med, hvornår elprisen og tarifferne er lavest, fortæller Cäthe Bay-Smidt.

DK1 er Vestdanmark, som omfatter Jylland og Fyn. DK2 er Østdanmark, som omfatter Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm. Grafik: Norlys
DK1 er Vestdanmark, som omfatter Jylland og Fyn. DK2 er Østdanmark, som omfatter Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm. Grafik: Norlys

I september 2026 rundede den gennemsnitlige elpris ifølge Norlys for første gange siden energikrisen en krone pr. kWh i både Øst- og Vestdanmark, hvilket gør det til den dyreste måned for danske elkunder siden energikrisen.