Heldigvis behøver en MPV-baseret varebil med tre sæder ikke længere at være aparte at se på. Det har ellers været tilfældet siden 2002, hvor Fiat Multipla har regeret som den eneste varebil af denne type i Danmark. Nok var bilen et nyt, frisk pust i klassen, men designet er så specielt, at bilen aldrig har fået succes - hverken som person- eller varebil.
Ganske vist fik Multipla en tiltrængt skønhedskur i august 2004 med ny front, men resten af bilen var stort set uændret.
I februar i år kom Honda FR-V som et smukt alternativ. Her er Multiplas’ konceptuelle søster i en sportspræget indpakning. Fronten er nært beslægtet med de øvrige Honda-modeller, og siderne har designligheder med BMW.
Det unikke ved FR-V og Multipla er, at de er født med tre sæder. Men det betyder ikke, at man er begrænset til disse to modeller, hvis man ønsker et ekstra sæde. Flere konkurrerende mærker er faktisk konstrueret således, at der kan eftermonteres et ekstra sæde i midten.
Flad som en flodpram
FR-V er en forkortelse for Flexible Recreational Vehicle. Dermed er den navnebeslægtet med SUV’erne HR-V og CR-V. Men som biltype er den helt anderledes.
Bilen er bygget som en MPV, der placerer sig midt mellem den fem-dørs Civic og den mellemstore MPV-model Stream.
Lige som Stream og den fem-dørs Civic er FR-V lige så fladbundet som en flodpram. Det betyder, at den midterste passager har god benplads. Gearstangen er nemlig flyttet op i instrumentpanelet, og lige neden under sidder håndbremsegrebet, der trækkes horisontalt ud. Resultatet er, at man næsten kan strække benene ud under instrumentbordet.
Kort men bred
Bilen er cirka 11 cm bredere end de traditionelle konkurrenter. Til gengæld er sæderne lidt smallere end normalt. Det betyder, at tre voksne mænd vil finde pladsen noget trang, selv om det midterste sæde kan skubbes temmelig langt tilbage.
Muligheden for at skubbe midtersædet bagud har to kedelige konsekvenser. Varerummet bliver så kort som 136 cm, og adskillelsen går usædvanlig langt ind foran sidedørene, hvilket begrænser adgangen til lastrummet fra siderne. Derfor er lastrummet i FR-V ikke lige så praktisk som for eksempel i Toyota Corolla Sportsvan og Mazda 5.
Adgangen bagfra begrænses af et forhold, som er typisk for denne varebilstype. Nemlig et bagpanel, der rager op som en dørtærskel over lastrummets gulv.
Til gengæld er der god plads mellem hjulkasserne, nemlig 101 cm, takket være bilens bredde og det pladsbesparende baghjulsophæng af multilink-typen. Selv om dette giver plads til en euro-palle i lastrummet skal man nok ikke købe en FR-V, hvis behovet er transport af store og tunge emner.
Som servicevogn til værktøj og materialer til mindre montage-opgaver vil bilen være ganske velegnet, men selvfølgelig ikke lige så praktisk som en bil, der fra bunden er konstrueret som varebil. F.eks. VW Caddy.
Fine motorer
Til gengæld har FR-V sportslige køreegenskaber og høj komfort. Også i udgaven med den fornemme 140-hestes diesel på 2,2-liter, som er Hondas egen aftapning. Som i firehjulstrækkeren CR-V leverer denne motor et fint moment og en herlig – og meget anderledes – turbineagtig lyd.
Vi har også prøvet benzinudgaven med variabel ventiltiming (i-VTEC) og 150 hk.
Begge motorer passer godt til bilen og leverer et tilpas stort kraftoverskud til at udforske bilens dynamiske køreegenskaber. Affjedringen er til den bløde side, hvilket kom frem under kåringen af Årets Varebil. Med last vurderede juryen af danske motorjournalister, at bilen var mindre sporsikker end konkurrenterne. Dette er blot endnu et argument for ikke at købe en FR-V, hvis behovet er transport af omfangsrigt gods.
Har man ikke dette behov, kan de bløde fjedre også være et argument for at købe denne bil. For dens bredere sporvidde gør det netop muligt at opnå en sjælden grad af dynamiske køreegenskaber og høj komfort.
