Abonnementsartikel

Funnyland-Supertoys i Horsens er en af Europas største importører og forhandlere af stort og anderledes legetøj, og her handler både private og erhvervskunder. Mærker som RollyToys, Bruder, Siku, Peg Perégo, Smoby og Feber, er navne der vil klinge godt i ørerne på de fleste drenge og piger i alderen to år og opefter. Funnyland-Supertoys er Europas eneste forretning der har det komplette program fra ovennævnte producenter.

Supertoys, der er ved at skifte navn fra Funnyland, har gennem snart ni år importeret og specialiseret sig i stort og anderledes legetøj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fra starten i 1998 har vores holdning været, at forbrugerne, både de små og voksne, er trætte af kineservarer, og derfor er 95 procent af vort program europæiske mærkevarer, hovedsaligt fra Tyskland, Frankrig og Italien. Vi sælger også mange artikler til firmaer der bruger vores produkter i markedsføringsøjemed. Blandt andet til konkurrencer, præmier og messeblikfang, siger indehaver Kim Maarup.

Elbiler børn selv kører i, er og bliver Supertoys største artikel, men sortimentet er steget kraftigt de sidste par år.

Dagligt sendes varer pr. postordre til hele Skandinavien, men er man til en anderledes oplevelse, er det en tur værd at kikke forbi butikken i Horsens. Her kan du finde alskens trehjulkøretøjer, mere end 50 forskellige elbiler børn kan køre i, pedalgokarts, pedaltraktorer, el-løbehjul, rutschebaner, - nogle udformet som kæmpeklovne, samt trælegetøj, tekniske metal ingeniør samlesæt, og legehuse. Når vi snakker legehuse har Supertoys verdens største legehus i plast. 2 etager med indbygget trappe, rutschebane, køkken m.v.

Markedets eneste pedalbrandbil, med funktionsdygtig vandpumpestation er også en af topsællertene. Vil drengene eller pigerne køre traktor findes alt inden for farmerverdenen i RollyToys: De originale mærker som John Deere, New Holland, Steyr, Case, DeutZ, Fendt, og plove, harver, tromler, høstvogne, gyllevogne, såmaskiner – i alt ca. 150 varenumre – blot i pedaltraktorer og redskaber.