Abonnementsartikel

Vores biler er blevet sikrere med både sikkerhedsseler og airbags. Men du sætter sikkerheden over styr, hvis din hund er løs i bilen. En ny crash-test, som FDM har fået lavet, viser, at kæledyr i bilen kan være livsfarlige, når der sker et uheld.

Ved en kollision på blot 50 km i timen rammer en løs hund andre i bilen med 10 gange sin egen vægt – og kraften mangedobles ved højere hastigheder. Vil du transportere din hund på en mere sikker måde, er en autoboks fra Poda derfor et godt valg, som byder på mange fordele.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Poda autobokse er unikke med deres helstøbte konstruktion i miljøvenlig, svær plast. Det betyder bl.a., at boksen er uden skarpe kanter, let kan løftes og tages ind og ud af bilen. Samtidig er Poda boksene flot designet og i diskrete farver, så de matcher bilens interiør.

Det er ikke kun ved hårde opbremsninger og kollisioner, at en autoboks har sin berettigelse; den betyder også, at du ikke distraheres af hunden under kørslen.

Nogle hunde hidser nemlig sig selv op, når de kommer ind i bilen, fordi de forbinder køreture med jagt eller gåture. Hunden springer hvileløst rundt - til gene for chaufføren, der måske også er nødt til at berolige og irettesætte under kørslen. Når hunden er vænnet til at være i en autoboks, stresser den ikke på samme måde, og du kan koncentrere dig om trafikken.

Hvis hunden har tendens til køresyge, kan en autoboks også hjælpe. Fra autoboksen kan hunden nemlig ikke så nemt se direkte ud af bilruderne, og bliver derfor ikke påvirket af de hurtige skift i omgivelserne, som kan være årsag til køresyge. Samtidig giver Podas autobokse god ventilation og frit udsyn til de nære omgivelser inde i bilen, og hunden vil derfor føle sig tryg. Skulle det gå galt, og hunden kaster op, er det begrænset til autoboksen, som er nem at gøre ren.

Poda autoboksene er specielt hygiejniske pga. deres helstøbte konstruktion - uden kringelkroge, der samler skidt. Det vejrbestandige materiale tåler uden problemer en tur med haveslangen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Autoboksen er med til at holde bilens interiør rent og pænt, når den snavsede hund skal med hjem fra jagten eller gåturen. Og enhver, der har en fældende hund, vil sætte pris på at begrænse hundehårenes udbredelse i bilen.

Poda autobokse fås i fire modeller, der passer til de fleste hunde og biler: Model ”Single”, ”Double” (med udtageligt skillerum ), ”Giant” (ekstra stor) samt ”Single – hatchback model”, med højt placeret åbning på tværs - specielt velegnet til mindre biler med bagklap.