Abonnementsartikel

Nordisk Dæk Import har købt dækfirmaet Datho, der har til huse i Holstebro.

Dækfirmaet DATHO, etableret i 1980 af Per Nielsen, der har stor interesse i hjulmonteringer til traktorer, udviklede i 1988 egen DATHO tvillinghjul med stor salgs-succes til følge i Danmark og udlandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Per Nielsen, der har drevet en virkelig sund virksomhed inden for branchen, har fundet tiden inde til at sælge, og den 1. september 2006 overtog Nordisk Dæk Import A-S (NDI) Holstebro-virksomheden.

Med overtagelsen er NDI blevet endnu stærkere på tvillinghjul til landbruget. DATHO fortsætter som hidtil på adressen Sønderlundvej 10 i Måbjerg i den nordlige del af Holstebro, og selskabets hidtidige ejer, Per Nielsen, samt de øvrige 5 medarbejdere fortsætter i virksomheden.

DATHO sælger dæk og fælge til landbrug, person- og varevogne. Salget sker udelukkende via et forhandlernet i Danmark samt importører i udlandet som står for distributionen. De fysiske rammer for virksomheden udgøres af cirka 1800 kvadratmeter produktion, lager og kontor.

Per Nielsen siger, at produktionen af tvillinghjul er DATHOs hovedforretning idag.

- Min kone Mette og jeg besidder en god erfaring på området, og i det segment passer DATHO som fod i hose til NDI. Vores stærke sider er, at vi er virkelige eksperter i landbrug og alle hjuludrustninger til landbruget, og vi er gode til at rådgive kunderne. Jeg føler, at NDI og vi ”taler samme sprog”, og sammen med NDI's i forvejen store salg af tvillinghjul, bliver vi helt suverænt de absolutte førende i Skandinavien på tvillinghjul til traktorer, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu får Mette og jeg bedre mulighed for at koncentrere os om kernen i forretningen, produktion og salg. Vi glæder os utrolig meget til at blive en af NDI familien, og jeg glæder mig især til at få tid til at arbejde mere med eksport, siger Per Nielsen. I dag eksporteres halvdelen af produktionen af tvillinghjul til Skandinavien og det øvrige Europa, men der er store muligheder for yderligere eksport.