Vi indretter badeværelser som aldrig før. Fantasifulde brusekabiner bygges op og spabade installeres. Vores badeværelser skal ikke længere være til et nødvendigt bad efter en svedig dag. Nu skal det være et velvære-rum, hvor man kan opholde sig i længere tid. Det sætter krav – også til lyset.
Det mange glemmer er, at lyset i badeværelset både skal være indbydende og hyggeligt, samtidig med at det skal være praktisk brugslys. Det hjælper nemlig ikke noget med smarte lamper, hvis de ikke har de rigtige pærer og sidder korrekt, så de gavner, når der skal lægges make-up eller barberes.Osram, der er en af landets største leverandører af lyskilder har selvfølgelig omhyggeligt afdækket behovet og mulighederne for det rigtige lys i badeværelset. Og de erfaringer deler Osram gerne ud af:
Det vigtigste er arbejdslyset ved spejlet. Vi ved godt, at lys fremhæver farver og former – og ikke mindst skønhed.
Derfor er halogenpærer som skabt til spejllys. Halogener giver et klart lys, der viser detaljer og kontraster – og har en god farvegengivelse.Osram anbefaler at bruge matte stifthalogener ved spejlet.
Fidusen er at placere lyset mellem spejlet og personen. Der kan med fordel installeres flere halogenpærer, således at spejl og person bliver belyst både fra oven og fra siderne.
Netop de matte stifthalogener reducerer de skygger i ansigtet, der kan drille, når der skal lægges make-up, eller skægstubbene skal barberes.
Med det rigtige lys sikres derfor en flot make-up og en effektiv barbering. Lyset ved spejlet bør kunne slukkes eller dæmpes separat, hvis der skal hygges i spabadet.
