Den italienske klinke-serie ”Leg med formater” er et spændende stoneware-produkt, der kan kombineres i utrolig mange formater og farver. Klinken er kendetegnet ved sin store hårdhed og naturlige spil i overfladen. Den kan desuden lægges med en meget smal fuge, hvilket giver den et stilrent og minimalistisk look.
- Folk vil gerne have at deres boliger er specielle. Vi gør meget ud af at finde klinker, der både kan være flotte, smarte og praktiske. Vi sælger drømme og gør derfor meget ud af vores udstilling, der viser, hvordan klinker og fliser kan bruges i boligen på forskellige måder, fortæller salgschef Marcell Juan Tjørnild.
Flisestudiet har små 100 kreative visuelle udstillinger i deres lokaler med stort udvalg af forskellige fliser og klinker. Når man går gennem udstillingslokalet, får man en klar fornemmelse af klinkerne og fliserne variationsmuligheder. Man bliver inspireret ved at se klinkerne og fliserne benyttet i udstillinger bl.a. af køkkener, badeværelser, stue eller terrasse.
Den nye serie, ”Leg med formater”, som Flisestudiet er forhandler af, er skabt til både langsigtede og tidløse løsninger. Serien har mange variationer, for klinken fås i 12 forskellige formater både rektangulære og firkantede. Formaterne varierer fra størrelsen 3x8 cm til 60x60 cm, og fås i syv forskellige farver. Der er desuden mulighed for at vælge mellem en mat eller en halvpoleret overflade.
- Med ”Leg med formaters” mange variationsmuligheder kan man f.eks. opnå en effekt af at gøre rummet større, længere eller bredere, eller blot vælge at skabe diskrete variationer eller mønstre i overfladerne. ”Leg med formater” kan lægges med en så smal fuge, så overfladen nærmest ser støbt ud. Det giver en perfekt, ren og sammenhængende flade med en tidløs, harmonisk og rolig effekt, fortæller salgschef Marcell Juan Tjørnild.
