Abonnementsartikel

Tænk hvor flot og elegant det kan se ud, hvis garageporten i såvel farve som stil matcher husets vinduer, døre, tag, træværk eller mursten.

Den drøm er nu blevet meget realistisk for alle husejere, idet Lindab Profil i Jels har videreudviklet Lindab Doorline-konceptet, så det nu er muligt at få en port, der ikke blot er skræddersyet til garagens fysiske mål, men til også hele hjemmets byggestil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som noget nyt tilbydes Lindab Doorline porten nemlig nu i 12 forskellige flotte farver, så der altid kan skabes en farvemæssig harmoni med vigtige bygningselementer fra hjemmet. Og det er vel at mærke uden merpris. Samtidig har porten i standardudførelsen et elegant design med helt rene linjer, der arkitektonisk set passer perfekt til den enkle danske byggestil.

Lindab Doorline porten fremstilles uden merpris efter individuelle mål, og den meget gør-det-selv-venlige konstruktion sætter helt nye standarder for let og ukompliceret montage. Alle delene til porten er således fra fabrikken gjort ”grydeklare” til hver enkelt garage, og fjeder- og wiresystemet leveres færdigsamlet og tilpasset garagen. Det hele skal derfor blot monteres på plads med ganske almindeligt værktøj. Resultatet bliver tilmed markedets vel nok sikreste garageport, så børnene trygt kan lege ved porten uden risiko for at komme til skade. Sikkerheden er i helt top på portpanelerne og køreskinnerne, og der er indbygget en speciel faldsikring, så porten sikres mod at falde ned, hvis en af bærewirerne skulle sprænge.

Lindab Doorline er en topisoleret garageport, der er fremstillet i stærk stål og isoleret med hele 46 millimeter polystyren.