Abonnementsartikel

Interforst har bragt Blockbuster brændekløveren til Danmark, og har på den måde givet danskerne muligheden for at få en maskine, som er meget effektiv til at kløve brænde.

Blockbuster brændemaskinerne fremstilles i Iowa i det det amerikanske midtvest. Det er her, at virksomheden Interforst, der har specialiseret sig i handel med skov- og landbrugsmaskiner, har fundet de store maskiner og bragt dem til Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Blockbuster repræsenterer noget af det ypperste inden for brændeoparbejdning i denne kaliber. Vi oplever stigende efterspørgsel på maskiner, der kan producere meget store mængder brænde. Siden sidste vinter har vi hentet de forskellige modeller hjem og er nu leveringsdygtige i hele Blockbuster sortimentet, fortæller direktør for Interforst, Lau Toxværd-Larsen.

Blockbuster findes i fem modeller, der alle har forskellig produktionskapacitet. Den største i familien, Blockbuster 22-22 kløver med et tryk på 22 tons og oparbejder stykker op til 56 cm i op til 12 brændefraktioner. Alle modeller er trailermonterede og leveres med kædefremføring. Blockbuster 22-22 er desuden udstyret med førerhus.

- De største modeller henvender sig fortrinsvis til den professionelle brændeproducent, hvor en meget stor produktionskapacitet er afgørende for indtjeningen. De mindre modeller i Blockbusterfamilien passer fint til de mellemstore behov, hvor man kan spare megen tid ved brændekløvningen, siger Lau Toxværd-Larsen.

- Vi har allerede solgt flere eksemplarer til udlandet, hvor der tillige er stor interesse for brændekløverne. Der er ingen tvivl om, at vi har gjort det rigtige ved at bringe maskinen over Atlanten, slutter Lau-Toxværd Larsen.