Mascot lancerer nu en række lette, fritidsinspirerede jakker, som skaber nye muligheder på både job og i fritiden. Jakkerne findes i seks forskellige modeller – hver i forskellige farver, pasform og materialer. Alle er åndbare og vandafvisende, og en enkelt er helt vind- og vandtæt.
I mange år har arbejdstøj kun været til traditionelle faggrupper, men arbejdstøjsproducenten Mascot ønsker at udvide forståelsen af arbejdstøj, så langt flere brugere i nye fag kan finde ideelt tøj hos Mascot til det daglige arbejde – som fx funktionærer.
- Det handler for os om, at vi kan give virksomheder den fulde pakke, hvad angår arbejdstøjet, forklarer Mascots administrerende direktør, Michael Grosbøl.
- I mange virksomheder er der både ansatte i produktion, på lager og på kontor, og disse virksomheder kan nu iklæde alle deres ansatte arbejdstøj, der har samme overordnede udgangspunkt. På den måde får virksomheden et fælles image med ansatte i arbejdstøj i samme stil til mange forskellige situationer, siger han.
De nye jakker når netop funktionærer, konsulenter, servicefag og chauffører. Og så er de velegnede til alle, der har brug for et lunt alternativ på vej til og fra arbejde, og som veksler mellem at arbejde udendørs og indendørs. Jakken hverken vejer eller fylder ret meget, og den er hurtig at tage af og på.
Jakkerne findes i lækre materialer som microfleece, soft shell og fleece. Det er fleksible materialer med stretch, der sikrer høj komfort og den nødvendige rummelighed til alle udfordringer. Alle nye Mascot-produkter lagerføres fra oktober hos lokale forhandlere over hele landet.
