Sikkerhedsskoene fra HKS.dk er blevet meget populære ude på arbejdspladserne på grund af den ekstreme slidstyrke og den høje gangkomfort. Og nu kan alle disse kvaliteter også komme til udfoldelse efter fyraften - bare ikke med sikkerhed.
HKS.dk lancerer nemlig en helt ny og komplet serie af high-tech fritidssko, der indeholder alle de kendte HKS-kvaliteter i form af let og elegant design, høj materialekvalitet, høj slidstyrke og høj gangkomfort - men uden de detaljer, som giver sikkerheden ude på arbejdspladsen.
Den nye serie af fritidssko, som blandt andet findes hos Grene, består af seks modeller, der alle er i klassisk, tidløst design og fremstillet efter de mest moderne high-tech produktionsmetoder med en så høj finish og materialekvalitet, at de er nærmest uopslidelige og kan tåle mere ekstreme belastninger som eksempelvis salt, sne og slud. Flere af modellerne er endvidere med avanceret varmeisolerende for eller med en indbygget ”aqua-CELL”-membran, der er 100 procent vandtæt og samtidig tillader foden at ”ånde”. Skoene fås i mange forskellige størrelser, så de fleste af dem kan derfor bruges af både mænd og kvinder.
HKS.dk i Aalborg er markedets førende ”brand” inden for sikkerhedssko. I dag udvikler og tilbyder firmaet et high-tech program i både sikkerhedssko og fritidssko, og produkterne sælges blandt andet gennem tømmerhandler, værktøjsbutikker, stålgrossister og profilbutikker.
