Abonnementsartikel

Selvom Yding Smedie A/S og Yding Maskiner har valgt at stoppe samarbejdet kan man fortsat kunne købe maskiner i Yding. Det varer nemlig ikke længe inden man kan købe traktorer fra Landini og have- og parkmaskiner fra Valpadana hos Yding Smedie.

Andre mærker og maskiner forventes desuden at komme til inden for meget nær fremtid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom der er tale om et nyt forretningsområde, bedyrer ejer Jeppe Rasmussen, at der stadig vil være fokus på service, landbrugsbutik og smedeværksted.

I forbindelse med maskinhandlen har Yding Smedie ansat Morten Skjødt, der skal varetage salget af traditionelle traktorer og maskiner. Morten Skjødt har blandt andet en fortid som indehaver af Sandvad Smedie, og har derigennem oparbejdet stor erfaring med maskinhandel.

Fusion

Yding Smedie fusionerede desuden med C.O. Madsen Specialmaskiner ved årsskiftet. C.O. Madsen Specialmaskiner har siden solgt specialmaskiner til blandt andet planteskoler og gartnerier siden 1994, og årene har været karakteriseret af fremdrift og gode samarbejdsrelationer til kunderne.

Yding Smedie har gennem de seneste år haft et tæt samarbejde med C.O. Madsen Specialmaskiner om udviklingen af en damprækkerenser til ukrudtsbekæmpelse, og netop af den grund var Yding Smedie en naturlig fusionspartner.