Boligindretning er i fokus i disse år, og danskerne vælger ikke blot med pengepungen men også med en sikker sans for stil, når der skal lægges nyt gulv i boligen.
Flere og flere forelsker sig i eksotiske eller nordiske trægulve, og drømmer om at lægge et lunt fundament med gulvvarme.
Men drømmen om gulvvarme kan blive forvandlet til tidskrævende besvær, når varmen skal installeres.
Ingen våd cement
Installation af gulvvarme kræver nemlig ofte, at der skal afsættes to til tre dage til støbning, nivellering og tørring af cement eller støbemasse. Og dertil kommer besværet med at lægge varmekabler korrekt i det våde fundament.
De nye lette isoleringsplader fra DEVI gør det nemt at installere gulvvarme. For med Devicell isoleringspladerne kan man sige farvel til den våde cement og i stedet klare arbejdet på en enkelt dag.
Isoleringspladerne monteres nemlig hurtigt og nemt direkte oven på det gamle beton- eller trægulv, og en fals sikrer, at kablerne altid lægges korrekt.
God økonomi
Det betyder, at udgifterne til håndværkere kan minimeres, og samtidig er isoleringspladerne konstrueret, så de sørger for den fornødne isolering til underlaget, mens varmen effektivt ledes opad.
Dermed kan varmesystemet køre med så lav en effekt, at det bruger mindre energi end traditionel radiatorvarme.
Fødderne kan altså holdes dejligt varme, uden at forbruget løber løbsk.
Usynlig luksus
Med varmen fordelt i hele gulvet er man sikret en komfortabel varme, der udnytter naturens simple love. Varmen stiger opad og fordeler sig derefter jævnt og behageligt i hele rummet.
Derudover slipper man for synlige rør og klodsede radiatorer, så man har fuldstændig frie hænder, når ønskeboligen skal indrettes.
Med et elektrisk gulvvarmesystem fra DEVI er det med andre ord nemt at vælge den fuldendte luksus, når boligen skal have nyt trægulv.

